Øg konkurrencen i stedet for at nationalisere lån til almene boliger

“Besparelsespotentialet på 180 mio. kr. yderst tvivlsomt ved regeringens forslag om at erstatte den almene sektors realkreditlån med statslån. Rentebesparelsen bygger ikke på en ægte arbitragemulighed mellem realkredit- og statsobligationer, men involverer spekulation og øgede risici samt tab af skatteindtægter. Desuden tyder de dog sparsomme oplysninger fra regeringen på, at man ikke har taget hensyn til, at staten også vil have administrative udgifter til f.eks. værdiansættelse, hvis man overtager administrationen. De nuværende administrative omkostninger må anslås til 800 mio. kr. årligt. Det er ikke sandsynligt, at staten vil kunne administrere til lavere omkostninger end de bedste i markedet”, udtaler Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Der er en betydelig sandsynlighed for, at den eksisterende konkurrencen ikke er stærk nok. Det hænger sammen med boligselskabernes manglende incitamenter til at sikre sig det billigst mulige lån. Da det offentlige finansierer den marginale del af ydelsen på lånene, kommer besparelser ikke selskaberne til gode. Det tyder på, at konkurrencen – i det omfang den er til stede – ikke resulterer i lavere låneydelser, men i stedet i billigere byggelån, ydelsesrabatter og andre uigennemskuelige ’sidebetalinger’.”, udtaler Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Der er en række årsager til, at stats- og realkreditobligationer ikke har samme rente. De indebærer, at staten ikke har en sikker arbitragegevinst ved omlægningen. I modsat fald ville staten kunne opnå denne gevinst alene gennem statsgældspolitikken – ved at optage statslån og placere i realkreditobligationer. Også private aktører ville i givet fald kunne opnå denne gevinst ved at afhænde statsobligationer og købe realkredit i stedet”, udtaler Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

En markedskonform model for minimering af offentlige udgifter til almene boliger inkluderer følgende:

• Staten overtager ansvaret for at sende lån til den almene sektor i udbud fra boligselskaberne, da de ikke har incitament til at sikre tilstrækkelig konkurrence.
• Licitationen udvides til at omfatte andre typer långivere end realkreditinstitutter.
• Sikring af størst mulig konkurrence om de almene byggeopgaver, herunder muligheder for at tilbyde tekniske løsninger, som er billigere.
• Landsbyggefonden bør inddrages i flere finansieringsopgaver end i dag. Fonden ophober de ydelser, som lejerne betaler, efter at lånene er amortiseret. Opgaverne bør udvides til at omfatte medfinansiering af de kommunale udgifter, som er knyttet til almene boliger – dvs. infrastruktur i bredere forstand: Veje, skoler samt boligsociale omkostninger. Såfremt det er muligt, bør Landsbyggefonden helt nedlægges.