Øget arbejdsudbud øger beskæftigelsen tilsvarende – analyse på danske makrodata

Beskæftigelse og arbejdsudbud ”følges ad” over tid, jf. figuren, men figuren siger ikke noget om årsagssammenhængen. Dvs. om beskæftigelsen øges som følge af en forøgelse af arbejdsudbuddet eller om arbejdsudbuddet øges som følge af en stigning i beskæftigelsen.

I et arbejdspapir fra CEPOS påvises det, at arbejdsudbuddet har en positiv effekt på beskæftigelsen, og at de følges ad én til én. Det betyder, at en 1 pct. stigning i arbejdsudbuddet vil føre til en 1 pct. stigning i beskæftigelsen, mens ledigheden ikke påvirkes.  Reformer, der øger arbejdsudbuddet – så som reformer på skatte-, overførsels- og arbejdsmarkedsområdet – vil således føre til øget beskæftigelse, men ikke højere ledighed.

I arbejdspapiret er det samtidig vist, at en forøgelse af arbejdsudbuddet ikke vil ændre reallønnen på lang sigt og kun give midlertidige fald i reallønnen umiddelbart efter forøgelsen.  På lang sigt er reallønnen bestemt af udviklingen i produktiviteten og er derfor ikke påvirket af arbejdsudbuddet.

Det bemærkes, at der kan være en særlig fordel i at øge arbejdsudbuddet i en højkonjunktur, da noget af presset på arbejdsmarkedet i dette tilfælde vil blive lettet.