Økonomisk frihed står i stampe

Bragt på Punditokraterne.dk d. 6. oktober 2025

Skrevet af Otte Brøns-Petersen

Sidst i september udkom den årlige opgørelse af Economic Freedom of the World-indekset. Et spændende spørgsmål var, om den tilbagegang, der globalt har kunnet konstateres siden 2020, ville fortsætte. Det korte svar er, at trenden desværre ikke er blevet brudt for alvor.

Indekset, der offentliggøres af canadiske Fraser og en lang række andre tænketanke og anvendes bredt i økonomisk forskning, har generelt været stigende siden årtusindskiftet; se figuren. Den eneste større undtagelse var 2008 op til finanskrisen, hvorefter trenden vendte parallelforskudt tilbage. I 2019 toppede det gennemsnitlige indeks op til pandemien, men denne gang fortsatte nedgangen i de kommende år.

Ser man på 2023, som er det sidst opgjorte år, er der faktisk en lille stigning i forhold til året før. Det er vel at mærke opgjort som uvejet gennemsnit. Ser man derimod på gennemsnittet vejet med landenes folketal, er der kun tale om en stagnation. Under alle omstændigheder er der et stykke op til situationen fra før pandemien brød ud.

I den næste figur kan man se de uvejede gennemsnit for verdens regioner. Det fremgår, at alle regioner ligger lavere end før-corona-niveauet i 2019. Nordamerika – som dog har ligget på en faldende (men høj) trend lige siden årtusindskiftet – og Afrika syd for Sahara (som tegner sig for det laveste niveau) – er tættest på at indhente 2019-niveauet.

Figuren nedenfor viser de fem underindeks, som den samlede score beregnes ud fra. Der er igen tale om befolkningsvejede indeks. Som det ses, er det sund pengepolitik, som gav det suverænt kraftigste træk nedad i det samlede indeks. Underindekset for størrelse af den offentlige sektor (bemærk at en lille offentlige sektor og lave skatter trækker op) faldt i coronaåret 2020, men returnerede umiddelbart efter. Men det er værd at bemærke, at det  – ligesom indeksene for regulering og rettigheder – nu stagnerer.

Inflationen er heldigvis aftaget siden 2022, og det vil forhåbentlig omsætte sig i større økonomisk frihed i de kommende år. Men der er ikke lagt op til lige så lave inflationsmål i de store centralbanker som før coronaen. F.eks. har den amerikanske ændret sit fra højst 2 pct. til gennemsnitligt 2 pct. – et tal der i øjeblikket overskrides. Samtidig er de offentlige finanser præget af svækket disciplin, store underskud og stigende gældskvoter i EU og store lande som USA og UK. Det kan også blive inflationsdrivende.

Endelig viser den sidste figur de danske underindeks og samlede score. Også her er billedet præget af inflationen (som vi dog importerer via fastkurssamarbejdet), der medførte et betydeligt dyk i ”sund pengepolitik”-indekset. Den spillede også en rolle for stigende reguleringsbyrde (dvs. faldene indeks for regulering), fordi negativ realrente trækker ned. Og som i andre lande er det generelle billede for andre underindeks stagnation.

Danmark ligger på en samlet niende plads, mens Hong Kong, Singapore, New Zealand, Schweiz og USA er de fem frieste økonomier i verden ifølge EFW-indekset. De mindst frie af de 165 scorede lande er Venezuela, Zimbabwe og Sudan. Helt nede i bunden – på en 159. plads – ligger også Argentina, som dog må formodes at springe i vejret, efter at Mileis reformer er kommet i gang.