USA er interessant, fordi det er det eneste væsentlige land, der er i nærheden af at bruge samme andel af sin økonomi som russerne på militæret (3,7 pct. af bnp). Selv hvis Rusland brugte 61 pct. af sin økonomi på militæret (samme andel som Nazityskland i 1943), ville dets militærbudget kun være marginalt større end USA’s (og mindre end USA, UK og Frankrig tilsammen). Tallene er ikke direkte sammenlignelige – bl.a. fordi de ikke tager højde for prisforskelle (en russisk soldat koster mindre end en dansk). Ikke desto mindre kan Nato altså – uden problemer – matche Ruslands militærbudget.
Forklaringen er den simple, at økonomierne i de vestlige lande – på grund af deres markedsøkonomiske systemer – er langt større. USA’s bnp pr. indbygger er f.eks. knap seks gange højere end Ruslands (og Kinas), og Vesten har derfor en klar økonomisk fordel i en konflikt, hvad enten den er i form af økonomiske sanktioner (der rammer relativt mildere i Vesten) eller af konventionel militær art. Men forestil dig, at det var jævnbyrdigt. Hvis Ruslands bnp pr. indbygger var på niveau med USA’s. Så ville Ruslands militærbudget være seks gange større, og de økonomiske sanktioner ville gøre langt mere ondt på os selv. I den nuværende situation er det en skræmmende tanke. Derfor er det let at undervurdere, hvor vigtig økonomisk vækst er for vores sikkerhed. I dag nyder vi godt af, at de vestlige demokratier historisk har haft høj økonomisk vækst. Men de seneste 20 år før corona voksede bnp pr. indbygger i Danmark kun med 1 pct. om året (de forudgående 20 år voksede bnp pr. indbygger dobbelt så hurtigt). Hvis vores børn og børnebørn skal nyde samme sikkerhed som os, bør økonomiske reformer, der sikrer vedvarende høj økonomisk vækst, være en politisk prioritet i forhold til en langsigtet sikkerhedspolitik.
Bragt i Jyllandsposten d. 13. marts 2022.
