Et nyt lovforslag fra Skatteministeriet tenderer til symbollovgivning. Det er konklusionen i et nyt notat fra CEPOS, som gennemgår de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af et nyt forslag fra Skatteministeriet om at genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i visse skattesager, og hvor det bl.a. er dokumenteret, at en del af lovforslaget kun får praktisk betydning for en håndfuld selskaber og fonde årligt:
"Det er positivt, at der nu åbnes op for, at selskaber og fonde kan få dækket deres udgifter til sagkyndig bistand, hvis de vinder en sag over SKAT. Men det tenderer til symbollovgivning, hvis det, som forslaget lægger op til, kun gælder i de 7-13 sager, som årligt bliver rejst på SKATs initiativ. Et selskab eller en fond, som selv tager initiativ til at gøre sin ret gældende, skal stadig selv betale sagens omkostninger, selvom de vinder. En sådan retsstilling - hvor man skal betale for SKATs fejl - er både en krænkelse af den generelle retsfølelse, og indebærer samtidig risiko for, at principielle sager ikke bliver ført," siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS, Henriette Kinnunen, og anbefaler, at ordningen om omkostningsgodtgørelse bliver udvidet til at gælde alle de tilfælde, hvor en skatteyder vinder en sag over SKAT:
"Det afgørende bør ikke være, hvem der indbringer sagen, men derimod om man har retten på sin side eller ej. Ved at udvide ordningen sikrer man selskabernes generelle retsfølelse samtidig med, at man bidrager til en større kompetencemæssig balance mellem skatteyderne og SKAT".
Mens selskaber og fonde med det nye lovforslag fortsat skal være afskåret fra at få dækket deres udgifter til sagkyndig bistand, hvis de vinder en sag over SKAT på eget initiativ, så viser interne tal fra Skatteministeriet, at Skatteministeriets egne udgifter til bistand i retssager stiger markant. Skatteministeriets udgifter til retssager er således steget med 44,7 pct. fra 2003 til 2010. Til sammenligning er udgifterne til omkostningsgodtgørelse kun steget med 23,68 pct. i samme periode.
"SKAT bruger selv 50 pct. så mange ressourcer på ekstern rådgivning per skatteretsag, end hvad skatteyderne gør. Med den ene hånd opruster de således deres egne juridiske kompetencer, mens de med den anden lægger sten i vejen for, at selskaber kan få den fornødne sagkyndige bistand i skattesager. Det skaber en retssikkerhedsmæssig og økonomisk ubalance mellem selskaber og fonde på den ene side og SKAT på den anden", konkluderer Henriette Kinnunen.
