Op til 8.000 kr. ekstra i kontanthjælp ved at blive erklæret ikke-jobparat

Udgivet d.

4. april 2017 - 15:58

Analyse

Beskæftigelse

Ledighed

Uddannelse

CEPOS-analyse af kontanthjælp til de unge under 30 år. Det fremgår af analysen, at jo længere væk fra arbejdsmarkedet de unge er, jo mere får de i kontanthjælp.

”For en ung hjemmeboende kontanthjælpsmodtager udgør den månedlige ydelse 11.000 kr., hvis den unge kontanthjælpsmodtager bliver erklæret ikke-jobparat. Bliver den unge erklæret uddannelsesparat, er ydelsen kun på ca. 2.600 kr. Dvs., at gevinsten ved at være ikke-jobparat udgør ca. 8.000 kr. om måneden. Desuden slipper man for at komme i ”nyttejob”, hvis man er ikke-jobparat. Hvis den unge er udeboende og ikke-forsørger, så får vedkommende 11.000 kr. som ikke-jobparat og 6.100 kr. som uddannelsesparat. Dvs. en gevinst på 5.000 kr. ved at blive erklæret ikke-jobparat. Denne gevinst ved at blive erklæret ikke-jobparat kan have en negativ indflydelse på de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skyldes, at de unge får en tilskyndelse til at blive erklæret ikke-jobparate (selvom de måske er jobparate), fordi status som ikke-jobparat udløser en højere kontanthjælp”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er en stor økonomisk tilskyndelse til at blive erklæret uarbejdsdygtig. Det sker, når unge kan få en ydelse, der er mange tusinde kroner højere, hvis den unge erklæres ikke-jobparat frem for jobparat. Det kan betyde, at nogle unge fremstiller sig som ikke-jobparate. Dels for at få en langt højere ydelse og dels for at undgå at komme i nytte-job. På den måde er ydelsesstrukturen med til at bringe de unge længere væk fra arbejdsmarkedet. Det er meget problematisk, også fordi der er en tendens til, at mange personer bliver i kontanthjælpssystemet, når de først er kommet ind. Og unge skal på ingen måder tilskyndes til at blive i kontanthjælpssystemet. Min opfordring til VLAK-regeringen er at ændre på ydelserne, så der ikke er en økonomisk gevinst ved at blive erklæret ikke-jobparat. Udgangspunktet må altid være, at den unge har en vej tilbage til uddannelsessystemet og jobmarkedet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Når de unge bliver vurderet som ikke-jobparate, så får de et ”aktivitetstillæg” og bliver officielt erklæret for aktivitetsparate. Dette er en bekymrende form for velfærdsstats-New Speak, der gør det mere socialt acceptabelt for den enkelte at blive vurderet som uarbejdsdygtig. Det man i dag kalder aktivitetstillæg er reelt et passivitetstillæg”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS-analyse af kontanthjælp til de unge under 30 år. Det fremgår af analysen, at jo længere væk fra arbejdsmarkedet de unge er, jo mere får de i kontanthjælp.

Relateret artikel

Selvføl­gelig må man regne på de økonomiske effekter af en skilsmisse, AE

12. september 2024

Økonomiske incitamenter er ikke hele ligningen, men det er også en del af ligningen når folk bliver skilt.

Relateret artikel

Skilsmisse kan koste de andre skatteydere 100.000 kr. årligt

11. september 2024

ABCepos: Hvis et lavtlønspar med to børn bliver skilt, giver det en udgift på 107.600 kr. årligt, hvilket i høj grad skyldes merudgifter til boligstøtte.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed