Af en meningsmåling udført af Interresearch i perioden 9.2-15.2.2010 for CEPOS fremgår det, at over halvdelen (ca. 54 pct.) af vælgerne mener, der er skåret ned i den offentlige sektor siden 2001, som var året, hvor V og K overtog regeringsmagten. Knap en tredjedel (ca. 33 pct.) mener, der er tilført flere ressourcer til det offentlige siden 2001. Ca. 13 pct. “ved ikke”, om der er tilført flere ressourcer til den offentlige sektor siden 2001.
“Opfattelsen af nedskæringer står i kontrast til, at den offentlige sektor siden 2001 er vokset markant. Opgøres væksten i det offentlige forbrug i faste priser, er der tale om en vækst på 67 mia.kr. siden 2001. Også som andel af BNP er det offentlige forbrug vokset markant siden 2001. I 2010 udgør det offentlige forbrugs andel af BNP 29,4 pct. af BNP. Det er det højeste niveau i danmarkshistorien. Eftersom en stadig større del af vores velstand anvendes på det offentlige forbrug, kan det undre, at så stor en del af vælgerne mener, der er skåret ned,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Der kan være flere forklaringer på, at borgerne har en oplevelse af, at der er skåret ned i det offentlige på trods af den markante udgiftsvækst siden 2001. F.eks. er der mulighed for, at de mange ekstra penge kan være brugt ineffektivt eller anvendt på ting, der ikke registreres som velfærd. Det kan være ved, at nogle af pengene er anvendt på administration. Herudover kan befolkningen få en opfattelse af offentlige nedskæringer som følge af de mange mediehistorier om kommuner, der trods flere ressourcer, har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Opfattelsen af nedskæringer kan også søges i, at det offentlige generelt tilbyder gratisydelser, som der er meget stor efterspørgsel efter. Denne efterspørgsel kan være meget svær eller umulig at honorere,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
