Overregulering er et stigende problem

Googler man forskellige variationer af “SF” og “forbud”, vælter det frem med eksempler på ting, Jacob Mark og hans kollegaer vil forbyde. Høje direktørlønninger, profit i daginstitutioner, udsmidning af mad i supermarkeder, kviklån, profitable renoveringer af lejligheder og meget, meget mere skal være forbudt. Desværre er partiet langt fra alene. Og en tredobling af regelmængden på 30 år vidner om, at mange af forslagene ender som reelle forbud.

Nogle af forbuddene har næppe store konsekvenser for samfundet som helhed. Et forbud mod f.eks. børnesexdukker vil isoleret set næppe påvirke mange danskeres frihed eller Danmarks økonomiske vækst i nævneværdig grad. Men at mange forbud har alvorlige konsekvenser for samfundet, hersker der ingen tvivl om. Council of Economic Advisers i USA, den amerikanske pendant til de økonomiske vismænd i Danmark, udgav i 2018 en rapport, hvor de over 13 sider opremser det ene forskningsresultat efter det andet, som viser, at regulering hæmmer den økonomiske vækst. I Danmark hæmmer huslejereguleringen f.eks. den økonomiske vækst, fordi den hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet, fordi folk nøjes med de job, der nu engang er i lokalområdet, for at holde fast i den billige bolig.

Men er regulering altid skadeligt? Nej – ikke så længe den er velbegrundet og godt lavet. Der er således bred enighed om, at regulering er nødvendigt for, at økonomisk vækst, i det omfang vi har set, overhovedet kan finde sted. Manglende håndhævelse af ejendomsretten er f.eks. en væsentlig årsag til, at nogle lande hænger fast i fattigdom. Et nyere studie, der sammenligner økonomisk vækst og regulering på tværs af lande, viser da også, at lidt regulering er bedre end ingen regulering. Men studiet viser også, at mens regulering i de fleste lande samlet set bidrager til højere vækst, så er der i tre ud af fem lande så meget regulering, at yderligere regulering hæmmer væksten. Og interessant nok skiller OECD-landene – og dermed også Danmark – sig ud ved at være så gennemregulerede, at den samlede regulering påvirker væksten negativt.

De vækstgevinster, man har opnået gennem god beskyttelse af ejendomsretten m.v., overgås altså samlet set af regulering af f.eks. huslejer og profit i grundskolen, der hæmmer væksten.

At der er for meget regulering, hersker der ingen tvivl om. Men hvordan kommer vi overreguleringen til livs, når alle partier bidrager til den? Godt spørgsmål. Alle regeringer de seneste 30 år har forsøgt sig med afbureaukratiseringsreformer, men de er alle fejlet. Der er dog eksempler på lande, som har fået nedbragt regelmængden betydeligt ved brug af “en regel ind, (mindst) en regel ud” – altså en slags regelloft med mulighed for nedskæringer.

Vi kan altså begrænse regelmængden. Men første skridt er at gøre politikerne opmærksomme på de skadelige effekter af overregulering. Og der har vi alle et ansvar.

Kommentar bragt i Børsen d. 11. februar 2020.