Hent Analysen
Dette notat omhandler, hvordan finansierings- og skattesystemet påvirker incitamentet til at tage forskellige uddannelser. En uddannelse kan giver flere forskellige afkast for den enkelte.
Udgivet d.
16. december 2009 - 16:54
Analyse
Beskæftigelse
Uddannelse
Dette notat omhandler, hvordan finansierings- og skattesystemet påvirker incitamentet til at tage forskellige uddannelser. En uddannelse kan giver flere forskellige afkast for den enkelte. Dels kan der være et økonomisk afkast i den forstand, at uddannelsen kan løfte kvalifikationerne på arbejdsmarkedet, så man kan få en højere løn. Dels kan en uddannelse give livskvalitet og fornøjelse under og efter et studie.
Nogle uddannelser (f.eks. forsikringsvidenskab) indeholder relativt meget af det første (økonomisk gevinst), mens andre kan indeholde mere af det sidste (fornøjelse og livskvalitet), f.eks. litteraturvidenskab. For den enkelte kan de to afkast (økonomi hhv. livskvalitet) være lige vigtige. Men finansierings- og skattesystemet under ét favoriserer i dag uddannelser med stor fornøjelse og livskvalitet og diskriminerer uddannelser med et stort økonomisk afkast i form af høj løn. Det skyldes i høj grad, at afkastet i form af livskvalitet ikke beskattes, mens det økonomiske afkast af uddannelse beskattes meget hårdt.
Der skitseres en model, der kan rette op på denne skævvridning. Den inkluderer brugerbetaling for at gå på universitetet, lavere SU og nedsattopskat.
Dette notat omhandler, hvordan finansierings- og skattesystemet påvirker incitamentet til at tage forskellige uddannelser. En uddannelse kan giver flere forskellige afkast for den enkelte.
Læser man Morten Skov Christiansens, formand for FH, kronik i denne avis torsdag den 26.juni, kan man få det indtryk, at Cepos' nye pensionsudspil vil trække sikkerhedsnettet væk under danskernes alderdom og blandt andet fjerne seniorpensionen.
Folkepensionsalderen bør ikke være en kamp, hvor politikere kan købe sig til stemmer ved at begunstige bestemte vælgersegmenter.