Pædagogers sygefravær er 30 pct. højere end folkeskolelæreres

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS har i et nyt notat set på udviklingen af sygefraværet blandt kommunernes ca. 75.000 pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere. Notatet er baseret på 2011-data fra det Fælleskommunale Løndatakontor, som ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra bl.a. Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Danmarks Statistik.

 
"Tallene viser, at sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale er højt. I 2011 lå det samlede gennemsnitlige sygefravær på godt 14 dagsværk pr. ansat. Det er ca. 30 pct. højere end for en folkeskolelærer, der til sammenligning har et sygefravær på godt 10 dagsværk. Et så højt sygefravær er både omkostningsfuldt for samfundet og risikerer at føre til forringet kvalitet af vores dagtilbud, fordi børnene oplever mange udskiftninger i personalet", siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS. 

 
"Selvom sygefraværet ligger på et forholdsvist stabilt niveau over tid, så er variationen i sygefraværet mellem kommunerne stor. Ishøj Kommune har eksempelvis landets højeste sygefravær med i gennemsnit 19,5 dagsværk pr. ansat, hvorimod Læsø Kommune ligger i bunden med et sygefravær på kun 3,4 dagsværk pr. ansat. Der er altså et stort potentiale ved at nedbringe sygefraværet. Hvis kommunerne fx reducerede sygefraværet for de kommunalansatte pædagoger til gennemsnittet for de 25 bedste kommuner, hvilket svarer til at sygefraværet for pædagoger m.fl. blev reduceret til det gennemsnitlige niveau for folkeskolelærere, så ville det give en økonomisk besparelse på ca. 440 mio. kr. For 440 mio. kr. kunne kommunerne fastansætte yderligere 1200 pædagoger", siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

 
"Hvis kommunerne kunne nedbringe sygefraværet blandt det pædagogiske personale til gennemsnittet for de 5 bedste kommuner, hvilket svarere til, at alle pædagoger og pædagogmedhjælpere reducerede deres sygefravær til niveauet for de pædagogiske ledere, så ville kommunerne spare ca. 750 mio. kr. For 750 mio. kr. kunne kommunerne fastansatte yderligere 2000 pædagoger", siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS, som yderligere har set på, hvordan de forskellige kommuner arbejder med at nedbringe sygefraværet blandt det pædagogiske personale. 

 
"Nogle kommuner er bedre end andre til at nedbringe sygefraværet blandt det pædagogiske personale. For eksempel har Kerteminde Kommune reduceret deres gennemsnitlige sygefravær blandt deres ca. 200 pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske ledere med 40 pct. i perioden 2007 til 2011. Det svarer til, at Kerteminde Kommune gennem en bedre sygefraværspolitik har frigjort ressourcer svarende til knap 6 ekstra fuldtidspædagoger. Jeg har i forbindelse med denne analyse foretaget en række kvalitative interviews, hvor jeg bl.a. har spurgt de kommuner, der effektivt har nedbragt sygefraværet, hvad de selv mener, har været årsagen. Mange kommuner fremhæver, at nøglen til et lavere sygefravær er øget fokus på ledelse og bedre dialog om sygefraværet", påpeger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

 
"Et lavt sygefravær blandt pædagoger spiller en afgørende rolle for både forældre og børn. Det betyder nemlig, at børnene vil opleve en langt mere konsistent omsorg uden for mange udskiftninger blandt personalet. Og det vil samtidig give forældrene en større tryghedsfølelse. Der er derfor gode grunde til, at kommunerne aktivt bør arbejde med at nedbringe sygefraværet. Det giver ikke kun øget kvalitet i pasningstilbuddene, men betyder også en økonomisk gevinst for samfundet. Kommunerne kunne få en gevinst på ca. 440 mio. kr. årligt, hvis de nedbragte sygefraværet blandt det pædagogiske personale til samme niveau som folkeskolelærerne. Og for de penge kunne de ansætte knap 1.200 ekstra pædagoger årligt", siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS. 

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 524,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mia Amalie Holstein

    Velfærdspolitisk chef i CEPOS

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 524,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mia Amalie Holstein

    Velfærdspolitisk chef i CEPOS

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle