Bragt i Børsen d. 21. september 2025
Skrevet af Jes Brinchmann og Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
Danmark har overtaget EU-formandskabet, og det klæder regeringen, at den har appetit på at skabe resultater.
Men vi skal passe på, at iveren over at skabe fælles resultater ikke får os til at glemme Danmarks fornuftige ståsted, når det kommer til økonomisk ansvarlighed.
I den europæiske debat fremhæves fælles EU-gæld ofte som den eneste løsning, hvis alle medlemslande skal lykkes med den militære oprustning.
Men konsekvensen er, at regningen i sidste ende kan lande hos de danske lønmodtagere, til trods for at de allerede har ydet en betydelig indsats på baggrund af de reformer, som har skabt vores stærke offentlige finanser.
Når en dansk murersvend arbejder længere, når en elektriker står flere år på arbejdsmarkedet, eller når en pædagog får flere arbejdsdage, er det et direkte bidrag til, at Danmark har en sund økonomi.
Derfor er det ikke rimeligt, hvis de nu også skal betale for andre landes manglende ansvarlighed.
Ifølge EU-Kommissionen overskred 14 medlemslande i 2023 traktatens gældsgrænse på 60 pct. af bnp. Og reglerne om maksimalt 3 pct. budgetunderskud er gentagne gange blevet ignoreret.
Reformer skaber overskud
Med andre ord er der en række lande i EU, der ikke har styr på budgettet. Og fælles gældsstiftelse vil betyde, at EU vil tære på kreditværdigheden i lande som Danmark, der har sunde offentlige finanser. Det kan bl.a. medføre højere renter, når staten skal låne penge.
Hertil kommer, at der nok bliver en omfordeling mellem landene, både når gælden skal tilbagebetales, og når lånebeløbet skal fordeles. Begge dele vil med stor sandsynlighed blive på Danmarks bekostning.
For i Danmark har vi orden i papirerne. Et historisk stort råderum på over 100 mia. kr. i 2025 og EU’s femtelaveste offentlige bruttogæld.
Sunde offentlige finanser kommer bare ikke af sig selv.
Når dansk økonomi i dag står et langt bedre sted end i slutningen af 70’erne, skyldes det bl.a., at skiftende regeringer har gennemført en række store reformer af bl.a. pensionssystemet.
Det er danskerne, der har måttet opgive store bededag og acceptere at blive længere tid på arbejdsmarkedet, i takt med at vi lever længere.
Det bedste scenarie vil være, hvis alle europæiske lande gennemførte reformer, der sikrer en langsigtet holdbar økonomi, og som kan finansiere den oprustning, vi står over for.
Den opgave ser dog vanskelig ud for mange lande. Derfor har EU også igen suspenderet de finanspolitiske regler, så landene kan optage gæld til finansiering af forsvarsudgifter.
Argumentet for at optage fælles gæld er, at der er lande med så lav en kreditværdighed, at de skal betale skyhøje renter for at stifte yderligere gæld.
Det er dermed med til at fordyre investeringer i forsvaret både for det enkelte land, men også på EU-plan. Der kan fælles gæld bidrage til, at oprustningen bliver billigere.
Skyhøj gæld
Men et europæisk forsvar, som hviler på skyhøj gæld og omfordeling fra nord til syd, kan blive skrøbeligt og vil muligvis møde modstand i lande som Danmark, der skal betale regningen.
Danske lønmodtagere og virksomheder er klar til at tage ansvar – det har de vist igen og igen. Men et velfungerende EU kræver, at alle yder et bidrag. Ellers risikerer vi, at de mest ansvarlige betaler for de mindst ansvarlige, og så vil den afgørende opbakning til EU-fællesskabet smuldre.
Man kan altid diskutere, om det er klogt overhovedet at gå ind på fælles gældsstiftelse – og her er vi ikke nødvendigvis enige. Men hvis vi som led i et kompromis går ind på den bane, bør det være en forudsætning for at stifte fælles gæld, at landene med høj gæld gennemfører ansvarlige reformer og bliver reelt forpligtet til at deltage i finansieringen. Indtil da skal det danske formandskab være varsomme med igangsætte et fælles gældsprojekt.
