Pressemedelelse

CEPOS udsender i dag en analyse, der viser udviklingen i rådighedsbeløbet for en lang række familietyper i perioden 1994-2022. I beregningerne er indkomsten opgjort inkl. børne- og boligtilskud, ligesom der er fratrukket skatter og husleje. Stigningen er korrigeret for inflation. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Finansministeriets familietypemodel. Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes for uddybende kommentarer på 21 23 79 52.

”Beregningen viser, at stort set alle grupper i det danske samfund har haft stigende rådighedsbeløb fra 1994 og frem til 2022. Kun 3 grupper er gået ned i levestandard. Dermed må man sige, at vi har haft en inkluderende vækst det seneste kvarte århundrede. Det er ikke sådan, at store grupper af det danske samfund er efterladt på perronen”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Den familietype, der haft det største løft i levestandarden det seneste kvarte århundrede er et pensionistpar i ejerbolig med en typisk privat pension – f.eks. arbejdsmarkedspension. Deres rådighedsbeløb er gået op med 83 pct., dvs. næsten en fordobling af levestandarden siden 1994. På 2. pladsen har vi funktionærfamilien i lejebolig, der har haft en fremgang på 75 pct.  Direktørfamilien i ejerbolig har i dag 65 pct. mere end i 1994. Arbejderfamilien med 2 børn i lejebolig har haft en fremgang på 45 pct., mens kontanthjælpsfamilien med 2 børn i lejebolig har haft en fremgang på 35 pct.”

”Den ekstra store fremgang for pensionister skyldes, at pensionister har langt større pensionsformuer i dag sammenlignet med 1994. Udbygningen af pensionssystemet skete op gennem 90’erne og frem til i dag, hvor pensionsbidragene er steget markant. Et pensionistpar i lejebolig uden privat pension har i dag et rådighedsbeløb, der er ca. 53 pct. større, end hvad en tilsvarende familie havde i 1994.”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Der er tre grupper i samfundet, der i dag har et mindre rådighedsbeløb end i 1994. I alle tre tilfælde skyldes det, at politikerne har valgt at sænke ydelserne. Det drejer sig for det første om unge under 30 år på kontanthjælp. De har haft et fald i deres rådighedsbeløb på knap 23 pct., primært fordi Thorning-regeringens kontanthjælpsreform reducerede kontanthjælpen for unge under 30 år. Den anden gruppe er dagpengemodtagere under 25 år, der har en indkomst i dag, som er 54 pct. lavere end i 1994, primært fordi Nyrup sænkede dagpengene for de unge under 25 år. Den tredje gruppe er nytilkomne udlændinge på kontanthjælp/integrationsydelse, der har oplevet et fald i rådighedsbeløbet for såvel en familie som en enlig på knap 9 hhv. 40 pct. fra 1994 til 2022 pga. Løkkes integrationsydelse,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

• I denne analyse betragtes udviklingen i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper siden 1994 korrigeret for prisudviklingen.
• Stort set alle grupper i det danske samfund har haft mærkbart stigende rådighedsbeløb i perioden 1994-2022.
• Størst fremgang har pensionistpar i ejerbolig med en typisk privat pensionsopsparing med et rådighedsbeløb, der i dag er ca. 83 pct. større end i 1994.
• Funktionærfamilien i lejebolig på 2. pladsen har haft en fremgang på 75 pct.
• Direktørfamilien i ejerbolig har i dag 65 pct. mere end i 1994.
• Arbejderfamilien med 2 børn i lejebolig har haft en fremgang på 45 pct.
• Kontanthjælpsfamilien med 2 børn i lejebolig har haft en fremgang på 35 pct.
• Kun 3 grupper har haft fald i levestandarden: Unge under 30 år på kontanthjælp er gået 23 pct. tilbage (pga. Mette Frederiksens kontanthjælpsreform fra 2013), dagpengemodtagere under 25 år er gået 54 pct. tilbage (pga. Nyrups ungeindsats). Enlige udlændinge på kontanthjælp/integrationsydelse er gået 40 pct. tilbage (pga. Løkkes integrationsydelse).
• I beregningerne er indkomsten opgjort inkl. børne- og boligtilskud, ligesom der er fra-trukket skatter og husleje samt korrigeret for prisstigninger.

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.”
Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år.
Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF21SA0070933).