Personer med lave indkomster har høje dækningsgrader som pensionist

Dækningsgraden angiver, hvor høj en disponibel indkomst man har som pensionist i forhold til indkomsten i årene, før man blev pensionist. Det er således et mål for, i hvilket omfang pensionister kan opretholde den levestandard, de havde, før de blev pensionister.

Hvis man deler de 68-årige op efter, hvor stor en indkomst de havde som 57-59-årige, har lavindkomstgruppen har den største dækningsgrad. De 10 pct. med de laveste indkomster som 57-59-årige har i gennemsnit en dækningsgrad på 104 pct. De har altså en større indkomst som pensionist, end de havde, da de var 57-59 år.

Der er en generel tendens til, at jo større en indkomst som 57-59-årig, desto mindre er dækningsgraden. 2. decil, dvs. de 10 pct. næstlaveste indkomster, har en dækningsgrad på 85, mens de 10 pct. rigeste har en dækningsgrad på ca. 70 pct. Som det også fremgår af figuren, så kommer lavindkomstgruppernes indkomst som pensionist hovedsageligt fra det offentlige (folkepension), mens højindkomstgrupperne i stort omfang lever af deres egen opsparing.