Præmien ved uddannelse i Danmark

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Der er mange grunde til at tage en uddannelse, heriblandt interesser, familietraditioner, sociale relationer og økonomi. Betydningen af den økonomiske gevinst ved at uddanne sig fremgår bl.a. af undersøgelser fra SFI og OECD. Dette notat belyser uddannelsespræmien i Danmark ud fra en ny undersøgelse udført af iTracks for CEPOS. 

Uddannelsespræmien angiver timelønnen for en person med videregående uddannelse sammenlignet med en person, der er ufaglært. De umiddelbare løntal viser, at reallønsudviklingen efter skat for personer med mellemlange og lange videregående uddannelser er svagere end for ufaglærte i perioden 1997-2005. For at få et mere klart billede af den direkte løneffekt af uddannelse, korrigeres der for erhvervserfaring og demografiske faktorer (køn, civilstand, antal børn, etnicitet, geografi) i en såkaldt Mincerfunktion. Det findes bl.a., at der for lange videregående uddannelser reelt ikke har været nogen stigning i præmien. For mellemlange uddannelser har det været en svag stigning. I procent er lønnen for en person med en lang videregående uddannelse 52 pct. højere end for en ufaglært. Efter skat er præmien reduceret til 39 pct. Denne reduktion i uddannelsespræmien skyldes den progressive beskatning, som indebærer, at beskatningen vokser i takt med indtjeningen (og uddannelseslængden). 

Sammenlignes timelønnen for en person med en lang videregående uddannelse med ufaglærte, er der en forskel på 97 kr. før skat. Efter skat er forskellen på 43 kr. i timen. Såfremt man studerer 3 år ekstra og opnår en Phd-grad, vokser præmien efter skat med 5 kroner i timen. OECDs tal viser, at effekten på timelønnen i Danmark ved at uddanne sig er blandt de allerlaveste i OECD. Uddannelsespræmien kan politisk påvirkes ved bl.a. at ændre på skatten. En forøgelse af beskæftigelsesfradraget og lavere arbejdsmarkedsbidrag vil svække uddannelsespræmien, fordi en ufaglært får en større relativ fremgang i den disponible indkomst end en person med en lang videregående uddannelse. Derimod vil lettelser i de progressive skatter (mellem- og topskat) øge uddannelsespræmien. En fjernelse af såvel mellem- som topskat vil øge uddannelsespræmien for lange videregående uddannelser markant og dermed næsten fjerne forskellen mellem uddannelsespræmien før og efter skat. En reduktion i de progressive skatter øger også tilskyndelsen til at tage de uddannelser med højest timeløn. I dag ”spiser” de progressive skatter en del af gevinsten ved at tage de uddannelser med højest timeløn. 

I notatet beregnes også livsindkomster for personer med mellemlang og lang videregående uddannelse samt Phd. Livsindkomsten efter skat for MVU udgør 8,6 mio.kr., for LVU 10,2 mio.kr. og Phd 11,1 mio.kr. Det fremgår, at gevinsten efter skat ved uddannelse (sammenlignet med en gymnasieuddannelse) for de 3 grupper udgør 0,4 mio.kr., 1,9 mio.kr. samt 2,1 mio.kr. De kvalitative effekter af skatteændringer for livsindkomster er stort set de samme som uddannelsespræmien for timelønnen.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 213,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 213,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle