Prisen for at reducere GINI med 1 pct.point

“Uligheden er steget under Thorning, og rigtig mange opfordrer til handling mod den stigende ulighed. Men det er sjældent, at det ledsages af konkrete politik-tiltag. Det skyldes formentligt, at det er svært i praksis at gennemføre tiltag i Danmark, der entydigt og signifikant øger lighed uden tab af beskæftigelse og velstand. Hvis man entydigt og signifikant skal reducere uligheden målt ved gini-koefficienten, kan det ske ved, at man indfører millionærskatter, forhøjer topskat, aktieskat, eller man kan øge overførselsindkomster som kontanthjælp og dagpenge. Det er alt sammen tiltag, der reducerer vækstpotentialet og beskæftigelse”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

”Hvis man skal reducere gini-koefficienten med 1 point, så  kan man hæve topskatten fra 15 til 32 pct., hvorved vi får en marginalskat på 72 pct. som under Anker Jørgensen. Det vil reducere arbejdsindsatsen svarende til 15.000 personer og BNP falder med 13 mia. kr. Alternativt kan man øge alle overførselsindkomster med 8 pct. Det vil reducere beskæftigelsen med 9.000 personer, og BNP reduceres med 5 mia. kr. Det forværrer de offentlige finanser, og det skal finansieres. Hvis det sker gennem højere skat, så reduceres beskæftigelsen yderligere”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Uddannelse nævnes ofte som et tiltag, der vil reducere uligheden, samtidig med at det øger væksten.  Men effekten på uligheden er ikke entydig. Med meget stor sikkerhed vil en øget uddannelsesindsats, øge uligheden på kort sigt, fordi studerende får den laveste overførselsindkomst i Danmark, nemlig SU. På længere sigt er effekten ikke entydig. Der er mulighed for, at nogle af de nye studerende får rigtig gode job og høj  løn, og det øger uligheden. Der er også risiko for, at nogle falder ud af uddannelsessystemet og dermed bliver dårligere stillet end, hvis de ikke havde taget en uddannelse og i stedet med det samme havde fået et job”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.   

”OECD konkluderer, at der generelt er en negativ sammenhæng mellem økonomisk vækst og ulighed. Jeg er meget skeptisk over for OECDs konklusion for lande som  Danmark, der har høj grad af lighed. Tager man  reformerne under Nyrup, Thorning og VK-regeringen, der øger vækstpotentialet, så har de typisk som bieffekt, at uligheden stiger.  IMF har fundet lidt tilsvarende resultater som OECD, men gør eksplicit opmærksom på, at resultaterne ikke gælder for lande med stor lighed som Danmark”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.