Pressemedelelse
CEPOS offentliggør i dag analysen ”Produktivitet, import og velstand, hvori det blandt andet konkluderes, at vi i Danmark skal væk fra den stærke fokus på eksporten i vurderingen af, om dansk økonomi er stærk. Importen er en væsentlig driver for højere velstand - som er mulig, og som vi har råd til, fordi Danmark siden 1980´erne har fået en stærk samfundsøkonomi. Importen er samtidig den vigtigste mulighed for at øge konkurrencen, og dermed produktiviteten, i nogle af de sektorer, hvor produktivitetsudviklingen går langsomt. Eksportens vigtigste økonomiske funktion er at muliggøre import.
”Dette syn på importen skal også indgå i Danmarks holdninger til, hvilken handelspolitik EU skal føre. EU kan spille en væsentlig rolle for at medvirke til, at der igen kommer gang i den internationale handel, som ikke har været en driver for global vækst siden finanskrisen. Konkret kan det traditionelle krav om reciprocitet (gensidighed, eller noget-for-noget) godt lempes på udvalgte områder. Det vil være i Danmarks interesse,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Videnservice, der er en del af erhvervsservicen, har en lav produktivitetsudvikling. Produktiviteten på dette område kan øges gennem afbureaukratiseringer og forenklinger, der kan gøre det lettere for nye aktører at tilbyde service, eller for nogle virksomheder og forbrugere selv at udføre nogle af tjenesterne. Et nyt syn på konkurrencepolitikken kan supplere behovet for en stram konkurrencelovgivning med en indsats for transparente og velfungerende markeder, hvor forbrugere og virksomheder bedre end i dag kan vælge de bedste og billigste ydelser,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Konkret foreslår analysen en række initiativer, der vurderes at kunne hæve produktiviteten i Danmark med mindst 16 mia. kr. om året.
Resumé
Produktiviteten i dansk økonomi er meget højere i dag end for 10, 20 eller 50 år siden. Derfor er vi rigere og har flere muligheder for at leve godt.
Men stigningen i produktiviteten har været lavere igennem de sidste årtier end i store dele af efterkrigstiden. Økonomer har mange bud på hvorfor dette er tilfældet - men der er også rigtigt meget, vi ikke ved. Der er enighed om, at en del af vækstnedgangen skyldes færre investeringer - men der er også enighed om, at dette kun forklarer en lille del af nedgangen.
Thorning-regeringen nedsatte i 2012 Produktivitetskommissionen. Den kom med mere end 100 forslag, hvoraf imidlertid kun et mindretal er gennemført. Løkke-regeringen satte i 2017 i Vækst og Velstand 2025 et mål om, at i forhold til den forventede vækst i perioden 2015-25 på 1 ½ pct. om året skulle Danmark have en yderligere vækst på ca. ½ pct. om året, svarende til en ekstravækst frem til 2025 på i alt 80 mia. 2015-kroner. Heraf skulle en udvidelse af arbejdsstyrken give 45 mia. kr. og en ekstra produktivitetsvækst 35 mia. kr.
Ironisk nok er denne produktivitetsvækst nået - ikke på grund af politiske initiativer, men fordi Danmarks Statistik i de mellemliggende år har opjusteret produktivitetstallene (en del heraf vedrører dog også 2015, således at væksten fra 2015 ikke er blevet opskrevet med i tilsvarende omfang).
Den nye Frederiksen-regering har ikke forpligtet sig til tilsvarende mål. Tværtimod har regeringen meldt ud, at den vil nedprioritere arbejdsudbudsreformer - ”førstegenerationsreformer” - til gengæld for ”andengenerationsreformer”, der bl.a. sigter mod mere uddannelse.
Dertil kommer, at et stort politisk flertal har forpligtet sig til at reducere Danmarks klima- gasudledning med 70 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet. Det medfører en samfundsøkonomisk belastning på ca. 25 mia. kr., som vil slå ud i en lavere produktivitet. Vi har med andre ord besluttet forlods at undvære 1 pct. af produktivitetsstigningerne frem mod 2030 for at nå vores grønne mål.
Begge disse ting øger behovet for højere produktivitet. Og det er baggrunden for, at Lauritzen Consulting i samarbejde med CEPOS har valgt at sætte et nyt fokus på Danmarks produktivitetsudvikling.
Denne produktivitetsanalyse er ikke tænkt som dækkende i forhold til alle relevante måder at fremme produktiviteten i Danmark på. Delanalysen kommer således ikke ind på mulighederne for at hæve effektiviteten i den offentlige sektor eller mulighederne for at øge produktiviteten gennem skatte- og afgiftspolitikken, eller gennem uddannelse, forskning og innovation - hvor der er muligheder for endnu større gevinster. Disse områder vil blive taget op i senere analyser.
Denne analyse viser og opsummerer, hvor høj produktiviteten er i forhold til andre lande, vi enten ligner, eller gerne vil sammenligne os med. Danmark har i mere end 100 år hørt til de rigeste lande i verden. Men der er lande, der har klaret sig bedre end os. Og i de sidste årtier er produktivitetsvæksten som nævnt aftaget. Et nærbillede af produktivitetsudviklingen i økonomiens sektorer viser, at der især er et potentiale for højere produktivitet i forsyningssektoren, byggeriet, erhvervsservice, finansiel service og personlig service.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
