Profil af top 1 pct.: Hvad tjener du? Hvor bor de? Hvor mange kvinder er der?

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé

I dette notat beskrives persongruppen i Danmark med de 1 pct. højeste bruttoindkomster (løn, kapitalog aktieindkomst, selvstændiges indkomst mv.) i 2016. Det kræver en bruttoindkomst på godt 1,4 mio. kr. for at være i top 1 pct., mens den gennemsnitlige bruttoindkomst er på knap 3 mio. kr. Heraf betales der i gennemsnit godt 1,6 mio. kr. i skatter og afgifter. Top 1 pct. betaler tilsammen knap 74 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 9,5 pct. af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger. Denne andel er steget markant siden 1994, hvor den var på 6,5 pct.. 65 pct. af top 1 pct.’s bruttoindkomst udgøres af lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. 22 pct. af top 1 pct. er selvstændige, 73 pct. er lønmodtagere, mens hovedparten af de resterende i top 1 pct. er pensionister. Af de godt 45.000 personer i top 1 pct. udgør mænd knap 38.000 svarende til 83 pct. Den gennemsnitlige alder for personer i top 1 pct. er 53 år, og 2 ud af 3 i top 1 pct. er mellem 40 og 59 år. 78 pct. af mændene i top 1 pct. er gift, mens det samme kun gælder for knap 62 pct. af kvinderne. Betragter man de 50-59-årige i top 1 pct., er godt 92 pct. af mændene fædre, mens knap 87 pct. af kvinderne er mødre. Ca. 7.800 ud af de godt 45.000 personer i top 1 pct. bor i enten Gentofte, Rudersdal eller Hørsholm kommuner. Det svarer til 17 pct. af top 1 pct., mens de tre kommuner tilsammen kun står for ca. 2½ pct. af den voksne befolkning i Danmark. Hvis man ser på, hvor mange år i træk personer er i top 1 pct., så er det kun 70 pct., som også er i top 1 pct. året efter. Efter 3 år er der kun halvdelen tilbage. 54 pct. af kvinderne i top 1 pct. har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. som højeste fuldførte uddannelse, mens det samme gælder for 42 pct. af mændene. De tre mest hyppige jobtyper for top 1 pct. er mellemleder, topleder og læge.

Indkomst og skattebetaling

I dette notat beskrives gruppen af voksne danskere med de 1 pct. højeste bruttoindkomster i 2016. Bruttoindkomst er den samlede indkomst før skat og inkluderer lønindkomst (inkl. pensionsindbetalinger), indkomst fra selvstændig virksomhed, aktieindkomst, kapitalindkomst, overførselsindkomst mv.

Det kræver en bruttoindkomst på godt 1,4 mio. kr. at være i top 1 pct., mens den gennemsnitlige bruttoindkomst i top 1 pct. er på knap 3 mio. kr., jf. tabel 1. Heraf betales der i gennemsnit godt 1,6 mio. kr. i skatter og afgifter. Top 1 pct. har tilsammen 8,4 pct. af den samlede indkomst i Danmark og betaler 9,5 pct. af de samlede skatter og afgifter.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Af den gennemsnitlige bruttoindkomst på knap 3 mio. kr. udgøres knap 2 mio. kr. af erhvervsindkomst, dvs. lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed, jf. figur 1. Det svarer til ca. 65 pct. af bruttoindkomsten. Aktieindkomsten udgør knap 700.000 kr., hvilket svarer til 23 pct. af bruttoindkomsten.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Knap 22 pct. af top 1 pct. er selvstændige, hvilket trækkes op af, at 28 pct. af kvinderne er selvstændige, jf. tabel 2. Hovedårsagen, til at der er relativt flere selvstændige blandt kvinder i top 1 pct., er, at der er mange kvindelige læge og tandlæge i top 1 pct. Det er 26 pct. af alle selvstændige kvinder i top 1 pct., som enten er læger eller tandlæger. Det tilsvarende tal for selvstændige mænd er 12 pct.. 95 pct. af top 1 pct. er enten lønmodtagere eller selvstændige, mens hovedparten af de resterende er pensionister. Der er kun få personer i den arbejdsdygtige alder i top 1 pct., som ikke arbejder for deres indkomst.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Top 1 pct. betaler tilsammen knap 74 mia. kr. i skatter og afgifter, jf. tabel 3. Top 1 pct.’s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger er steget fra 6,5 pct. i 1994 til 9,5 pct. i 2016. Hvis top 1 pct. stadig betalte samme andel af skatterne som i 1994, ville de i 2016 betale knap 51 mia. kr., dvs. 23 mia. kr. færre.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Demografi

Top 1 pct. er anderledes sammensat end befolkningen som helhed. Af de godt 45.000 personer i top 1 pct. udgør mænd således knap 38.000 svarende til 83 pct., jf. tabel 4. Den gennemsnitlige alder for personer i top 1 pct. er 53 år, og 2 ud af 3 medlemmer af top 1 pct. er mellem 40 og 59 år gamle, jf. tabel 5.

Ser man på civilstatus, er der betydelig forskel på mænd og kvinder i top 1 pct. Således er 78 pct. af mændene i top 1 pct. gift, mens det samme kun gælder for knap 62 pct. af kvinderne, jf. tabel 6. Kvinderne i top 1 pct. er overrepræsenterede i de andre kategorier: Ugifte, skilte og efterladte − mest udpræget for de efterladte, som udgøres af knap 11 pct. af kvinderne i top 1 pct. og kun knap 2 pct. af mændene.

Der er også forskel på, hvor mange mænd og kvinder i top 1 pct., der har fået børn. Betragter man de 50-59-årige (en aldersgruppe, hvor der typisk ikke kommer flere børn) i top 1 pct., er godt 92 pct. af mændene fædre, mens knap 87 pct. af kvinderne er mødre, jf. tabel 7. Det står i modsætning til resten af de 50-59-årige (bund 99 pct.), hvor kun 79 pct. af mændene har fået mindst 1 barn, mens det gælder for 86 pct. af kvinderne.

Når man ser på bopælskommuner, er der betydelig forskel på top 1 pct. og befolkningen som helhed. Ca. 7.800 ud af de godt 45.000 personer i top 1 pct. bor således i enten Gentofte, Rudersdal eller Hørsholm kommuner, jf. tabel 8. Det svarer til 17 pct. af top 1 pct., mens de tre kommuner tilsammen kun står for ca. 2½ pct. af den voksne befolkning i Danmark. I de tre kommuner bor der tilsammen knap 120.000 indbyggere − heraf er det således over 6 pct., som er i top 1 pct. på landsplan. Tilsvarende er der en række kommuner, der har en meget lav andel af top 1 pct. på ned til 0,2 pct. af befolkningen i kommunen. Det gælder bl.a. Langeland, Ishøj, Albertslund og Norddjurs.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Mobilitet ud af top 1 pct. 

I det følgende tages udgangspunkt i de 43.700 personer, som i 2012 var i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster. Året efter var det kun 70 pct. af gruppen (30.400 personer), som havde tilstrækkeligt høje indkomster til også at være i top 1 pct. i 2013, jf. figur 2. Halvdelen af de personer, der var i den øverste indkomstgruppe i 2012, er ikke i top 1 pct. i mindst et af de følgende tre år. Det er ca. 43 pct. (18.600 personer), som er i toppen af indkomstfordelingen i alle 5 år.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Den relativt store udskiftning af personer i toppen skal ses på baggrund af, at overskud af selvstændig virksomhed og formueindkomst, som udgør en stor del af indkomsten for top 1 pct., svinger mere fra år til år end lønindkomst.

Den store mobilitet ud af top 1 pct. afspejler således, at mange netop befinder sig i top 1 pct. som følge af enkeltstående og midlertidige forhold. Det kan være en bonus til en lønmodtager, en stor aktiegevinst eller en enkelt stor ordre til en selvstændig. Man må også konstatere, at det blot er 43 pct. eller 18.600 personer, der bliver i gruppen 5 år i træk. Der er dermed ikke tale om, at top 1 pct. er den samme gruppe af mennesker, der gennem hele livet har de højeste indkomster. Tværtimod er der meget stor udskiftning i gruppen, og mange er der kun midlertidigt.

Uddannelse og erhverv

44 pct. af top 1 pct. har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. som højeste fuldførte uddannelse, men der er betydelig forskel mellem kønnene. Således har 54 pct. af kvinderne mindst en LVU, mens det samme gælder for 42 pct. af mændene, jf. tabel 9. Mændene i top 1 pct. har i højere grad en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse end kvinderne, idet det gælder for knap 21 pct. af mændene og 13 pct. af kvinderne.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Ser man på brancher, er der flest af kvinderne i top 1 pct. inden for sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, hvor 18 pct. af dem arbejder, mens det kun gælder for 8 pct. af mændene, jf. tabel 10. Mændene i top 1 pct. er hyppigst i engroshandel og detailhandelbranchen, hvor14 pct. af dem arbejder. Der er en betydeligt større andel af top 1 pct.-mænd end top 1 pct.-kvinder i en del brancher, f.eks. bygge- og anlægsvirksomhed, hvor 3½ pct. af mændene arbejder, men kun knap 1 pct. af kvinderne.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

De tre mest hyppige jobtyper for top 1 pct. er mellemleder, øverste ledelse og læge for både mænd og kvinder. Der er dog stadig betydelige forskelle mellem kønnene. Således udgør de knap 900 kvindelige læger knap 12 pct. af kvinderne i top 1 pct., jf. tabel 11, mens de knap 2.400 mandlige læger udgør godt 6 pct. af mændene i top 1 pct., jf. tabel 12. Omvendt udgør de 6.700 mandlige topledere knap 18 pct. af mændene i top 1 pct., mens de 700 kvindelige topledere udgør godt 9 pct. af kvinderne i top 1 pct.

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.
Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 441,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 441,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle