Prøverne i grundskolen er vigtige, hvis vi skal undgå ”svenske tilstande”

Af Karsten Bo Larsen.

Bragt i Jyllands-Posten.

Et angreb på afgangsprøverne i grundskolen ulmer. Det har indtil videre ført til, at antallet af obligatoriske prøver er blevet reduceret fra otte til seks. Der kan meget vel være mere af samme skuffe på vej fra ekspertgruppen, der skal se på, hvordan man kan videreudvikle folkeskolens prøver og justere yderligere i prøvetrykket.

Skoleorganisationerne ønsker sig også færre og anderledes målinger af elevernes faglige niveau. Senest har Rådet for Børns Læring direkte anbefalet, at der kun skal aflægges obligatoriske prøver i dansk og matematik. Desuden ønsker rådet, at der skal lægges langt mere vægt på standpunktskaraktererne.

Nedenfor viser jeg en række eksempler på, hvordan argumentationen for at reducere afgangsprøverne er meget ensidig og unuanceret. Det giver anledning til bekymring for, at vi endnu en gang kan være på vej til et hovedløst politisk eksperiment med grundskolen, der på længere sigt kan få betydelige negative konsekvenser.

I udgangspunktet er ønsket om reduktion i prøvetrykket i høj grad baseret på, at man ønsker at bidrage til at løse en trivselskrise blandt de unge. Meget tyder dog på, at mistrivselsproblemerne ikke er så udbredte og generelle, som politikerne forestillede sig.

Ifølge en ny analyse fra Rockwoolfonden er det således ”kun” 7 pct. af de deltagende unge, der kontinuerligt mistrives. Desuden mangler der klar og solid dokumentation for, at væsentlige problemer med mistrivsel – konstante eller periodiske – kan tilskrives prøverne.

Intuitivt virker det ikke plausibelt, at det er et antal prøver, afviklet hen over nogle få uger, der kan være en af de væsentligste årsager til alvorlige problemer med mistrivsel gennem de 10 år, eleverne tilbringer i grundskolen.

Rådet for Børns Læring baserer sine anbefalinger og konklusioner vedrørende prøvernes indflydelse på fokus i undervisningen samt elevernes faglige niveau og trivsel på fire fokusgruppeinterview med 6-10 deltagere. Set i lyset af at mere end 60.000 unge afslutter grundskolen hvert år, forekommer udsagn fra i alt 28 personer som et meget tyndt grundlag for omfattende ændringer.

Rådet for Børns Læring har dog også hos Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) fået lavet en god og solid statistisk analyse af sammenhængen mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Rådet for Børns Læring vælger desværre at fortolke analysens resultater alt for ensidigt og unuanceret.

Analysen viser, at karaktererne i hhv. dansk og matematik hænger tæt sammen med de karakterer, som eleverne opnår i andre fag. Desuden er der en tæt sammenhæng mellem standpunktskaraktererne og de karakterer, som eleven opnår ved eksamen.

Det får Rådet for Børns Læring til at konkludere, at vi uden problemer kan droppe en stor del af prøverne, da de ikke leverer ny viden om elevens faglige niveau. Det bygger på en antagelse om, at det ikke har effekt på lærernes tildeling af standpunktskarakterer, at deres bedømmelse efterfølgende trykprøves ved en eksamen med ekstern censor. Der er ellers mange gode argumenter for, at der kan gå endnu mere inflation i karakterniveauet uden ekstern bedømmelse.

Her skal man huske, at det også er lærernes evne til at løfte eleven fagligt, der trykprøves ved eksamen. Desuden kan skoler mere overordnet set have et incitament til at bruge for høje karakterer til at signalere, at de leverer høj kvalitet i undervisningen, da det kan tiltrække flere elever og dermed flere ressourcer.

I Sverige har man ikke afgangsprøver med ekstern censur, derfor er bedømmelse af eleverne ved afslutningen af grundskolen udelukkende baseret på lærernes standpunktskarakterer. Forskning i det svenske bedømmelsessystem har netop vist, at fraværet af prøver med ekstern censur har givet klare tendenser af ovennævnte skævheder i karaktergivningen.

Der er som nævnt ovenfor generelt set god overensstemmelse mellem årskarakterer og prøvekarakterer. Der er dog enkelte grupper, der skiller sig ud fra det generelle resultat. Det drejer sig primært om børn af forældre uden videregående uddannelse, børn af forældre, der er født uden for Danmark, og børn, hvor forældrene har en lav indkomst. Disse grupper får i gennemsnit en lavere prøvekarakter sammenlignet med lærernes standpunktskarakter.

Det får Rådet for Børns Læring til at konkludere, at »prøvekaraktererne har en social slagside«, og at man derfor bør reducere prøvetrykket. Det står i skærende skæv kontrast til, at forskerne fra Vive i deres analyse eksplicit understreger, »at analysen ikke siger noget om, hvorvidt prøvekaraktererne er for lave, eller standpunktskaraktererne er for høje«.

Problemet kan altså lige så vel være, at der i standpunktskaraktererne sker en systematisk overvurdering af disse elevers faglige niveau. Det vil i givet fald være problematisk, da både skolen og forældrene ikke har været beviste om elevernes faglige udfordringer, og det kan give bekymring for, om elever med dårligere social baggrund får tilstrækkelig opmærksomhed og den bedst mulige undervisning givet deres reelle faglige niveau. Dette kunne i givet fald kalde på, at man i stedet indførte flere prøver i løbet af skoleforløbet, så man var sikker på, at læreren og familien kender elevernes reelle faglige udfordringer og kan handle derefter, inden eleven afslutter grundskolen.

Selvom de lavere prøvekarakterer for børn med dårligere social baggrund skulle skyldes, at de er dårligere til at gå til eksamen end deres kammerater, er løsningen ikke nødvendigvis, at man skal sende dem mindre til eksamen. Det er klart, at eksamenssituationen er udfordrende for alle elever, og at den kan være særligt udfordrende for elever, der ikke er blandt de fagligt bedste og ydermere er fra uddannelsesfremmede hjem. Problemet er bare, at eleverne senere i uddannelsessystemet kommer til mange eksaminer, der har mindst lige så stor eller større betydning for deres fremtid end folkeskolens afgangsprøve. Derfor kunne der ligge en selvstændig pointe i, at de allerede i grundskolen lærer at gå til prøve, så de bliver trygge ved situationen og dermed bliver bedre til at vise, hvad de rent faktisk kan ved en eksamen. Der er således allerede skoler, der på denne måde har haft stor succes med at øge deres beståelsesprocent til afgangsprøverne gennem flere prøver i løbet af skoletiden, inden eleven skal til den afsluttende eksamen.

På baggrund af den udmærkede statistiske analyse, som Vive har lavet for Rådet for Børns Læring, burde man således i stedet drage den langt mere forsigtige og dermed mere solide konklusion, at vi overordnet set har et relativt velfungerende bedømmelsessystem i grundskolen. Det skal vi være glade for. Forskning viser nemlig, at frihed til skolerne kombineret med et centralt drevet objektivt bedømmelsessystem er det mix, der giver det allerbedste bidrag for grundskolen til en positiv samfundsudvikling. Derfor er det godt, at regeringen er gået i gang med en frisættelse af folkeskolerne, men det vil rent ud sagt være tudetosset, hvis man samtidig med den anden hånd kommer til at forringe bedømmelsessystemet og trække os i retning af ”svenske tilstande”.

Jeg undrer mig over, at flere centrale aktører på grundskoleområdet har en meget forudindtaget negativ tilgang til prøver. Måske skyldes det, at prøverne også kan bruges til at analysere lærernes og skolernes evne til at løfte eleverne fagligt – som det eksempelvis er blevet gjort af Cepos og Det Økonomisk Råds formandskab (vismændene). I givet fald er det ikke prøvetrykket på eleverne, som man ønsker at lette.