Råderummet skyldes i høj grad tidligere gennemførte reformer af bl.a. efterløn, folkepension og dagpenge. Reformerne har medvirket til, at der nu er finanspolitisk holdbarhed (dvs., at de langsigtede udgifter kan finansieres uden skattestigninger) samtidig med, at der er et råderum på 27 mia. kr. frem til 2025.
Som nævnt er råderummet de mia. kr., politikerne kan disponere over enten via højere offentlige udgifter eller lavere skatter samtidig med, at de finanspolitiske målsætninger overholdes (finanspolitikken skal være holdbar, og der skal være balance på de offentlige finanser i 2025).
I princippet kunne råderummet også anvendes på at nedbringe gælden gennem større offentlige overskud. Det ville dog føre til overopfyldelse af de finanspolitiske målsætninger, herunder endnu større overholdbarhed samt overskud på de offentlige finanser i 2025.
Anvendelse af råderum til lavere skat: Flad skat på 40 pct., selskabsskat på 17 pct., halvering af registreringsafgiften og aktionærskat på 30 pct.
Råderummet på 27 mia. kr. kan bruges på enten lavere skatter eller højere offentlige udgifter. Politikerne kan frit bestemme, hvordan råderummet skal bruges. Hvis politikerne anvender hele råderummet på lavere skat – fremfor fx højere offentligt forbrug – kan man få nedenstående skattepakke, jf. tabel 1. Reformpakken medfører en flad skat på 40 pct. Det vil indebære, at marginalskatten for højtlønnede vil være lavere end i UK, Tyskland og Holland. Provenutabet ved en flad skat på 40 pct. udgør ifølge Finansministeriet blot 15 mia. kr. Selskabsskatten sænkes til 17 pct., som er det planlagte niveau i UK i 2020. Aktionærskatten sænkes fra 42 til 30 pct. (svensk niveau), mens den forvridende registreringsafgift halveres.
Pakken vil løfte beskæftigelsen med ca. 21.000 personer og øge BNP med 36 mia. kr. ud fra Finansministeriets regnemetoder.