Hent Analysen
Det frie råderum er estimeret til 51 mia. kr., når der korrigeres for reservationer, indgåede aftaler og demografisk træk.
Råderummet udgør 109 mia. kr. i 2040
Udgivet d.
16. april 2025 - 14:22
Analyse
Forsvar
Offentlige finanser
Resumé
- Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor mange penge politikerne i de kommende år kan anvende på enten højere offentlige udgifter eller lavere skatter. Det bliver derfor et centralt element i regerings kommende økonomiske plan, som de har lovet til efteråret. Derfor har CEPOS beregnet, hvor stort råderummet forventes at være i 2040 i en kommende plan.
- Målt i forhold til 2025 er der i 2040 ifølge CEPOS’ beregninger et råderum på 109 mia. kr. ved et balancepunkt for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2040.
- Til sammenligning udgør det demografiske træk 37,4 mia. kr.
- Det frie råderum er estimeret til 51 mia. kr., når der korrigeres for reservationer, indgåede aftaler og demografisk træk.
- Et løft i forsvarsudgifterne til 3,7 pct. af BNP kræver 42 mia. kr., hvilket svarer til det niveau, NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, har anbefalet. Der er med andre ord plads til at øge forsvarsudgifter substantielt inden for råderummet.
- Det skal understreges, at det demografiske træk ikke er ”pligtmilliarder”. En lavere offentlige forbrugsvækst vil øge det frie råderum, som så kan bruges på andre initiativer.
- En målsætning om et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2040 vil være en opstramning ift. den nuværende fremskrivning og derfor øge den finanspolitiske holdbarheden fra 36 til 45 mia. kr.
Forfatter
Relateret artikel
Udsigten til Pia Olsen Dyhr som finansminister er ganske foruroligende
27. maj 2025
Hvis der var valg i dag, ville SF ifølge Voxmeter , Verian og Epinion for DR være Danmarks næststørste parti. Hvad det skyldes, kan kun de adspurgte vælgere svare på. Men én ting er sikkert.
Relateret artikel
Klimatilpasning må ikke blive en glidebane til højere skatter
15. maj 2025
Danmark står formentlig over for en milliardregning som følge af skader fra stigende havvand, skybrud og grundvand – samt forsøget på at afbøde dem. Men hvis staten ukritisk åbner pengekassen, ender regningen hos skatteyderne, skriver Mette Dalsgaard.
Støt os
En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"