CEPOS logo

Rangering af produktivitet i OECD for 2008 – den laveste placering i 27 år

Udgivet d.

8. december 2009 - 11:04

Analyse

Konkurrence

Evnen til at producere mere pr. time over tid (produktivitetsudviklingen) er meget vigtig for velstandsudviklingen. Danmark har i perioden 1998-2008 haft en meget svag produktivitetsudvikling og det har betydet, at vi er gået fra at have den 8. højeste produktivitet ud af 29 OECD-lande til en 15. plads (dvs. i midterfeltet). Placeringen som nr. 15. er den laveste placering i 27 år. På sigt skal der være sammenhæng mellem udviklingen i produktiviteten og lønnen. Ses der på industrilønningerne, så har Danmark det 3. højeste lønniveau i industrien blandt 24 OECD lande.

Dette illustrerer, at der er misforhold mellem vores produktivitet og lønniveau. Siden 2000 er de danske eksportvirksomheders lønkonkurrenceevne ifølge CEPOS’ beregninger blevet forringet med knap 25 pct. Det skyldes en kombination af styrket kronekurs, højere lønstigninger og lavere produktivitetsvækst end i udlandet.

Konkurrenceevnen kan genoprettes ved, at de danske lønninger i en årrække vokser langsommere end i udlandet. Alternativt kan der gennemføres reformer, der øger produktiviteten. Det kan bl.a. ske ved lavere selskabsskat, der gør det mere attraktivt for virksomhederne at investere i ny kapital. Herudover vil lavere marginalskat, privatiseringer af offentlige selskaber, flere dygtige udlændinge samt bedre uddannelse kunne løfte produktiviteten.

Hent Analysen

Evnen til at producere mere pr. time over tid (produktivitetsudviklingen) er meget vigtig for velstandsudviklingen. Danmark har i perioden 1998-2008 haft en meget svag produktivitetsudvikling og det har betydet, at vi er gået fra at have den 8. højeste produktivitet ud af 29 OECD-lande til en 15. plads (dvs. i midterfeltet).

Relateret artikel

Den moralske autoritet fra ´76

10. marts 2026

Hvorfor har netop The Wealth of Nations været den mest indflydelsesrige inden for moderne økonomisk teori?

Relateret artikel

Regeringens afbureaukratisering gik den forkerte vej i 2025

3. marts 2026

CEPOS har opgjort udviklingen i statens personaleforbrug til ledelse og administration (omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede) for perioden fra 1. kvartal 2011 til og med 4. kvartal af 2025.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed