Evnen til at producere mere pr. time over tid (produktivitetsudviklingen) er meget vigtig for velstandsudviklingen. Danmark har i perioden 1998-2008 haft en meget svag produktivitetsudvikling og det har betydet, at vi er gået fra at have den 8. højeste produktivitet ud af 29 OECD-lande til en 15. plads (dvs. i midterfeltet). Placeringen som nr. 15. er den laveste placering i 27 år. På sigt skal der være sammenhæng mellem udviklingen i produktiviteten og lønnen. Ses der på industrilønningerne, så har Danmark det 3. højeste lønniveau i industrien blandt 24 OECD lande.
Dette illustrerer, at der er misforhold mellem vores produktivitet og lønniveau. Siden 2000 er de danske eksportvirksomheders lønkonkurrenceevne ifølge CEPOS’ beregninger blevet forringet med knap 25 pct. Det skyldes en kombination af styrket kronekurs, højere lønstigninger og lavere produktivitetsvækst end i udlandet.
Konkurrenceevnen kan genoprettes ved, at de danske lønninger i en årrække vokser langsommere end i udlandet. Alternativt kan der gennemføres reformer, der øger produktiviteten. Det kan bl.a. ske ved lavere selskabsskat, der gør det mere attraktivt for virksomhederne at investere i ny kapital. Herudover vil lavere marginalskat, privatiseringer af offentlige selskaber, flere dygtige udlændinge samt bedre uddannelse kunne løfte produktiviteten.