Reduktion i dagpenge til nyuddannede øger beskæftigelse mærkbart
Udgivet d.
31. juli 2015 - 11:20
Analyse
Beskæftigelse
Ledighed
Uddannelse
Dimittendsatsen udgør i dag ca. 15.000 kr. om måneden, mens SU-satsen udgør ca. 6.000 kr. om måneden. CEPOS har med udgangspunkt i Finansministeriets normale regneregler skønnet over virkningen på beskæftigelsen og offentlige finanser af at sænke dagpengene for dimittender.
”Dimittender kan i dag få dagpenge på ca. 15.000 kr. om måneden. Det er betydeligt mere end de knap 6.000 kr. de studerende får på SU. Det er svært at begrunde, at den offentlige ydelse stiger så meget, fordi man bliver ledig efter endt uddannelse. I forhold til diskussionen om reform af dagpengesystemet, kan det overvejes at ændre på dimittendsatsen med henblik på at gøre det mere attraktivt at tage et job. Hvis dimittendsatsen reduceres fra de nuværende ca. 15.000 kr. til 8.000 kr. pr. måned, fås en beskæftigelseseffekt på 2.600 personer og en budgetforbedring på 1,1 mia. kr. En budgetforbedring på 1,1 mia. kr. kan finansiere en topskattelettelse på ca. 2 pct. point, hvilket i sig selv øger arbejdsudbuddet med 1.300 personer. Den samlede pakke øger arbejdsudbuddet med ca. 4.000 personer. En sådan politik-pakke vil være hensigtsmæssig i en situation, hvor flaskehalse på arbejdsmarkedet kommer nærmere”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”I debatten er det blevet nævnt, at lavere dimittendsats kan finansiere en halvering af genoptjeningskravet i dagpengesystemet. En halvering af genoptjeningskravet skønnes at indebære en reduktion af beskæftigelsen på ca. 2.000 personer og en budgetforværring på 700 mio. kr. En sådan halvering af genoptjeningskravet kan i princippet finansieres ved at sænke dimittendsatsen fra 16.000 kr. til 10.000 kr. om måneden. Såfremt man sænker dimittendsatsen til 8.000 kr. om måneden i kombination med halveringen af genoptjeningskravet, bliver der en samlet positiv effekt på beskæftigelsen på 600 personer og en overfinansiering på 400 mio. kr. Det kan finansiere en reduktion i topskatten på ca. 1 pct. point.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det frarådes at reducere genoptjeningskravet, da en sådan reduktion vil gøre det nemmere at komme tilbage i dagpengesystemet. Et dagpengesystem, der ofte giver et svagt incitament til at tage et lavtlønsjob. F.eks. mister en person på maksimale dagpenge uden børn ca. 400 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob. Finansieringsbidraget fra lavere dimittendsats bør i stedet krone for krone medgå til initiativer der øger arbejdsudbuddet. Det kan være lavere topskat, der gør det mere attraktivt at påtage sig ekstra-arbejde, ligesom det bliver mere attraktivt at arbejde mere produktivt”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Forfattere
AEs kritik rammer ved siden af pensions-skiven
Det virker som om, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ville ønske, at forskellene på pensionsperioden i forskellige faggrupper er større, end de egentligt er.
Hvis man differentierer pensionsalderen, skal blandt andre sygeplejersker og pædagoger gå sidst på pension. Det er vel ikke meningen?
Fastfryses pensionsalderen på 70 år for alle, vil det efterlade dansk økonomi i italienske tilstande. Omvendt er jeg heller ikke synderligt begejstret for en differentieret pensionsalder.