CEPOS logo

Regeringen overvurderer provenuet ved skat på sundhedsforsikringer

Udgivet d.

27. oktober 2011 - 11:57

Analyse

Konkurrence

Skat

Sundhed

Udbud & privatisering

Regeringen ønsker, som det fremgår af regeringsgrundlaget, at gøre de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer fuldt skattepligtige. På den måde forventer Regeringen at få et ekstra skatteprovenu på 700. mio. kr. Et nyt CEPOS notat viser dog, at regeringen kun kan forvente, at skat på sundhedsforsikringer vil indbringe omkring 200 mio.kr. i statskassen og i værste fald resultere i et tab på 100 mio. kr. 

”Konsekvensen af at gøre de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skattepligtige vil være, at op imod en tredjedel af de sundhedsforsikrede hopper fra. Dermed vil staten ikke få de 700 mio. i kassen, som de regner med at bruge på at højne kvaliteten af sundhedsydelser. I bedste fald vil de kun kunne regne med at få  ca. 200 mio. kr. i statskassen og i værste fald et minus på kontoen på 100 mio. kr.,” siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS. 
“Hvis halvdelen af de sundhedsforsikrede hopper fra, som DSIs analyser viser, så skal staten regne med at få 50 mio. i statskassen og kan risikere et tab på godt 300 mio. kr.”, siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS. 

Analysebureauet Norstat har foretaget en meningsmåling for CEPOS, hvor de har spurgt 1.000 personer om, hvorvidt de ville fravælge sundhedsforsikringen, hvis de skulle betale skat heraf. Meningsmålingen viser, at ca. en tredjedel af de adspurgte vil takke nej til en sundhedsforsikring, hvis den bliver beskattet.  På det grundlag har CEPOS beregnet det skatteprovenu, regeringen kan forvente at hente ved at lægge skat på sundhedsforsikringerne.

”At skatteindtægterne bliver langt mindre skyldes bl.a., at man ikke får gevinsten af de mange positive effekter, sundhedsforsikringer har på de offentlige finanser. Fx aflaster sundhedsforsikringer de offentlige hospitaler, når patienter lader sig behandle privat. Endvidere er udbetalingerne af sygedagpenge mindre, end de ellers ville have været, idet patienterne hurtigere får behandling på privathospitalerne. Og man må heller ikke glemme den forebyggende effekt, sundhedsforsikringer har, når borgerne lader sig behandle af psykologer og fysioterapeuter. Mange af disse effekter går staten glip af, hvis man gør arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer skattepligtige,” siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

”Helt overordnet er der ingen tvivl om, at sundhedsforsikringerne har gjort, at vi har fået et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen, fordi privathospitalerne har øget konkurrencepresset på de offentlige sygehuse. Reduceres antallet af sundhedsforsikringer, så svækkes privathospitalerne og dermed også konkurrencen i sundhedsvæsenet. Ventetiderne bliver længere, behandlingerne mindre effektive og i sidste ende går det derfor ud over den service, borgerne oplever i sundhedsvæsenet” siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.

Hent Analysen

Regeringen ønsker, som det fremgår af regeringsgrundlaget, at gøre de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer fuldt skattepligtige. På den måde forventer Regeringen at få et ekstra skatteprovenu på 700. mio. kr. Et nyt CEPOS notat viser dog, at regeringen kun kan forvente, at skat på sundhedsforsikringer vil indbringe omkring 200 mio.kr. i statskassen og i værste fald resultere i et tab på 100 mio. kr.

Relateret artikel

Når staten gør borgeren til klient, forsvinder ansvaret

26. maj 2026

En ny regering bør vælge en kurs, hvor reformer gør mennesker friere – ikke mere afhængige. For et samfund bliver ikke stærkere af at gøre borgerne mere afhængige, men af at gøre dem mere frie og ansvarlige.

Relateret artikel

Skatteprovenu fra boligskatter er højt i en international sammenligning

20. maj 2026

ABCepos: Skatteprovenu fra boligskatter er højt i en international sammenligning

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.