Regeringen er på trapperne med et nyt lovforslag, som vil indebære solidarisk hæftelse for selskaber, indføre åbne skattebøger for selskaber og fonde, samt begrænse selskabers mulighed for at udnytte deres underskud. Lovforslaget vækker ikke begejstring hos CEPOS.
Med lovforslaget vil regeringen nemlig ophæve SKATs tavshedspligt om selskabers skatteforhold, ved fremover at gøre alle selskaber og fondes skattebetalinger offentlig tilgængelige, hvis de i et givent år ikke betaler selskabsskat.
"Retssikkerhedsmæssigt er det ude af proportioner at tilsidesætte skattemyndighedernes nuværende tavshedspligt og udstille lovlydige selskabers skatteforhold. Også erhvervslivet har krav på fortrolighed omkring deres skatteforhold, og når kun hver 4. selskab i Danmark betaler skat, så er det jo ikke fordi de resterende 75 pct. snyder. Men derimod fordi de enten har haft underskud eller er sambeskattet med andre selskaber," siger Henriette Kinnunen og konkluderer, at lovforslaget mere er af symbolsk karakter, end det er et egentlig redskab til at komme skattebedrag til livs:
"De oplysninger, som nu bliver gjort offentlig tilgængelige, er identiske med de oplysninger, som SKAT allerede er i besiddelse af. Det eneste nye under solen er, at alle vi andre nu også kan kigge selskaberne over skuldrene.
Grundlæggende har jeg svært ved at se, hvordan dét skal øge statens skatteprovenu eller afsløre mulige skattehuller," siger Henriette Kinnunen og slutter:
"Skatteunddragelse skal findes ved kontrol og ikke ved at gøre lovlydige virksomheder til syndebukke i en offentlig gabestok."
En meningsmåling, som analysebureauet Norstat har foretaget på vegne af CEPOS viser, at danskerne generelt er delte i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt selskaber skal tvinges til at offentliggøre deres skatteforhold. Et lille flertal (52 pct.) bakker således op om regeringens forslag om at gøre selskabers skatteforhold offentligt tilgængelige, hvorimod 48 pct. er modstandere. Billedet er dog mere klart, når danskerne bliver spurgt, om de er parate til at deres egne skatteoplysninger skal være offentligt tilgængelige. Her svarer et klart flertal på 75 pct. "nej tak":
"Danskerne er mere villige til at se andre over skulderen, end de er til at lægge deres egne skatteoplysninger frem. Det er forventeligt. Men det viser dog også, at regeringen ikke har en soleklar opbakning til deres lovforslag om åbne skattebøger", siger Henriette Kinnunen, som advarer mod, at forslaget er en glidebane mod også at gøre personers skatteoplysninger offentligt tilgængelige:
"De mange restancer viser med al tydelighed, at SKAT har vanskeligt ved at få indkrævet skattebetalingerne fra almindelige borgere. Så lur mig, om regeringen ikke også om et par år åbner op for diskussionen om åbne skattebøger for personer, som man fx har i Sverige", siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.
Herudover vækker navnlig forslaget om solidarisk hæftelse for selskaber, som lovgivningsmæssigt er tvunget ind i en sambeskatning retssikkerhedsmæssig bekymring:
"Selskaber skal lige som almindelige borgere følge de skatteregler, vi har i Danmark. Men forslaget om solidarisk hæftelse svarer til, at man hæfter for naboens gæld, selvom man kun har hækken til fælles. Retssikkerhedsmæssigt er det et principielt problem," siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent hos CEPOS.
Heller ikke forslaget om, at regeringen vil begrænse virksomhedernes mulighed for at udnytte deres skattemæssige underskud får roser med på vejen:
"At fratage virksomhederne deres mulighed for at udnytte deres underskud vil være det samme som at hæve selskabsskatten og stikke en kæp i hjulet på den generelle investeringslyst. Det afgørende må være at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet, herunder varetage den kollektive retssikkerhed, så ingen virksomheder uberettiget kører på skattemæssigt frihjul. Men med underskudsbegrænsningen bliver ingen af disse to kriterier opfyldt," advarer Henriette Kinnunen og påpeger, at staten vil opnå et renteprovenu på erhvervslivets bekostning.
Dette notat er muliggjort ved donation fra 
Kraks Fonden
