I 2013 blev EU’s direktiv om patientmobilitet implementeret i samtlige medlemslande. Her, fem år senere, har CEPOS analyseret direktivets konsekvenser for Danmark. Konklusionen er klar: Politisk modstand i regionerne er årsagen til, at en væsentlig del af sundhedsturismen går Danmarks næse forbi.
Danskerne har ret til at lade sig behandle i udlandet med offentlige tilskud i ryggen, men kun de færreste gør det. I 2016 var der kun ca. 2.100 danskere (ekskl. tandturister), som under direktivet ansøgte om refusion til sygehusbehandling i udlandet. Det skyldes blandt andet, at regionernes information til danskerne om mulighederne for sundhedsturismen er mangelfuld og kravene fra Sundhedsministeriet om forhåndsgodkendelse er strenge.
Samtidigt kommer kun få udlændinge til Danmark for at få behandling. I 2016 blev kun omkring 1.600 udenlandske patienter opereret på danske hospitaler under direktivet. Og det er til trods for, at det globale marked for sundhedsturisme ekspanderer kraftigt. Oxford Economics har vurderet, at der globalt er omkring 14 mio. sundhedsturister, en markedstørrelse på 46-72 mia. USD og en årlig vækst i sundhedsturismen på 25 pct.
Årsagen til, at så få udlændinge behandles i Danmark, er, at de offentlige hospitaler ifølge sundhedsloven ikke må være dimensioneret med sundhedsturismen for øje og fordi regionerne udviser en politisk modstand mod at anvende privathospitalerne – selv når kvaliteten er den samme og prisen lavere. Når det offentlige ikke anvender privathospitalerne, så mangler privathospitalerne den blåstempling af deres kvalitet, som gør, at udlændinge føler sig trygge ved at anvende privathospitalerne.
Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i CEPOS:
”Det er de danske regioner, som har ansvaret for at facilitere sundhedsturismen. Men ser man på implementeringen af EU-direktivet, så er der meget der tyder på, at der er en administrativ og politisk modstand mod sundhedsturisme i Danmark. Generelt er implementeringen meget restriktiv idet Sundhedsministeriet stiller strenge forhåndsgodkendelseskrav og regionernes information er mangelfuld. Det skal vi have gjort op med.”
”Regionerne opfører sig som den struds, der stikker hovedet i busken, for at undgå at forholde sig til sundhedsturismen. Og det har store konsekvenser. For det første går Danmark glip af den vækst og beskæftigelse, der ville følge af mere sundhedsturisme til Danmark. For det andet undlader Danmark at drage nytte af den europæiske specialisering og konkurrence, som det indre marked for sundhedsydelser afføder, når de ikke sender de danske patienter, der måtte ønske det, til billig og hurtig behandling af høj kvalitet i udlandet.
”Den danske tilgang til sundhedsturisme er meget restriktiv og protektionistisk. Regionerne ønsker hverken, at danskere behandles i udlandet, eller at udlændinge behandles i Danmark. Men denne protektionisme er der ingen, der vinder på. Jeg anbefaler, at Danmark anlægger en mere liberal og frimarkedsbaseret tilgang til EU-direktivet”.
