Udgivet d.
19. september 2017 - 12:23
Analyse
Fordeling
Skat
Transport
”Regeringens forslag om at fjerne progression i den værdibaserede del af registreringsafgiften vil være en samfundsøkonomisk forbedring. Der er samtidig ingen god fordelingspolitisk indvending.Vores analyse viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem en families disponible indkomst, og hvor dyre biler denne køber. Der er mange familier med jævne indkomster, der køber forholdsvist dyre biler. Det kan f.eks. være familier i tyndere befolkede dele af landet eller med mange børn, der har et stort bilbehov, selv om deres indkomst ligger på et beskedent niveau”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Det er ligeledes en del familier med høje disponible indkomster, der køber forholdsvist billige biler. Det er altså ikke kun personer med små indkomster, som har glæde af det lavere progressionstrin. Højindkomstfamilier efterspørger også billigere biler. Der kan f.eks. være tale om familierne, som køber to mindre biler i stedet for en større familiebil, eller som prioriterer andet forbrug højere”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Ideelt set bør biler beskattes efter deres eksterne kørselsomkostninger (trængsel, sundhedsskader, drivhusgasser og støj). Dette hensyn håndteres allerede i kraft af afgifterne på brændstoffer og den årlige ejerafgift, som er udmålt efter km/l. Registreringsafgiften er således stort set overflødig set fra et skatte- og miljøøkonomisk synspunkt”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
CEPOS-analyse af registreringsafgiftens funktion som fordelingspolitisk redskab. Analysen viser, at afgiften er uegnet til omfordeling, og at progressionen bør afskaffes. 31 pct. af bilerne over progressionsgrænsen bliver købt af familier fra den laveste indkomsthalvdel. 46 pct. af bilerne under progressionsgrænsen bliver købt af familier fra den højeste indkomsthalvdel.
Klimafremskrivningen bliver kaldt en fiasko. Men skandalen er de forhastede politiske aftaler. Lektionen bør være, at klimapolitikken ikke skal styres efter tilfældige udsving i opgørelserne frem mod arbitrære mål i et givent år.
Det er de store centralbankers opgave at sikre lav inflation, men ukontrollabel statsgæld kan gøre den umulig.
100 kr.
