Ane Halsboe bør droppe moraliseringen
Det ville klæde socialdemokraterne at holde op med at fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive forretning.
Udgivet d.
10. september 2019 - 13:12
Debat
Demokrati
Overførsler
Forlig på kontanthjælpsområdet fjerner incitamentet til at tage et job for mange kontantshjælpsfamilier. Det er ellers vigtigt, at børn har rollemodeller i forældre, der går på job
Rød blok blev i sidste uge enige om en delvis tilbagerulning af kontanthjælpsloftet.
Forliget vil indeholde højere ydelser til kontanthjælpsfamilier, der er berørt af kontanthjælpsloftet.
Konsekvensen er lavere beskæftigelse og færre selvforsørgende. Med forliget går man baglæns i beskæftigelsespolitikken, hvor der er brug for det modsatte.
Endvidere får flere børn nu en mor og far, der er arbejdsløse, og det er rigtigt ærgerligt. Det er nemlig vigtigt, at børn har rollemodeller i forældre, der går på job hver dag.
Forliget indebærer, at en enlig mor med to børn månedligt vil få 1.800 kroner mindre ud af at tage et lavtlønsjob frem for at være på kontanthjælp. Jobgevinsten skrumper fra 4.900 kroner til 3.100 kroner om måneden.
Fattigdom er ikke 18.300 kroner
Der er fortsat en økonomisk gulerod, men min vurdering er, at vi er nede omkring smertegrænsen.
150 kroner per arbejdsdag i gevinst ved et hårdt job er ikke særlig meget. I dag er der en klækkelig gevinst ved at arbejde, og den bliver betragteligt mindre.
Familier, hvor begge forældre er på kontanthjælp, får mellem 500 og 700 kroner mindre ud af, at den ene tager et lavtlønsarbejde. Familiernes gevinst ved, at en voksen kommer i arbejde, vil dermed være omkring 2.000 kroner om måneden.
Argumentet for forliget har været bekæmpelse af børnefattigdom. I dag udgør den samlede ydelse til en enlig mor med to børn 18.300 kroner om måneden efter skat.
Det er ikke en høj indkomst, men en indkomst man kan leve af, samtidig med at der er en god tilskyndelse til at arbejde. Og 18.300 kroner om måneden er på ingen måder fattigdom.
Efter forliget vokser indkomsten efter skat til 20.100 kroner om måneden.
Unge tilskyndes ikke til at arbejde
Min vurdering er, at kontanthjælpssystemet under Løkke overordnet var sundt og rimeligt. Men der er fortsat hjørner, der kan slibes af, så flere kommer i arbejde.
For unge mellem 25 og 29 år er det for eksempel sådan, at jo længere væk fra arbejdsmarkedet de unge er, jo mere får de i kontanthjælp.
For en ung hjemmeboende kontanthjælpsmodtager udgør den månedlige ydelse 11.400 kroner, hvis den unge bliver erklæret ikke-jobparat. Bliver den unge erklæret uddannelsesparat, er ydelsen imidlertid kun på cirka 2.700 kroner.
Det vil sige, at gevinsten ved at være ikke-jobparat udgør cirka 8.700 kroner om måneden.
Hvis den unge er udeboende og ikke-forsøger, så får vedkommende 11.400 kroner som ikke-jobparat og 6.300 kroner som uddannelsesparat. Det vil sige en gevinst på 5.200 kroner ved at blive erklæret ikke-jobparat.
Denne gevinst ved at blive erklæret ikke-jobparat kan have en negativ indflydelse på de unges tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det skyldes, at de unge får en tilskyndelse til at forsøge at blive erklæret ikke-jobparate (selvom de måske er i stand til at arbejde), fordi status som ikke-jobparat udløser en højere kontanthjælp.
Desuden slipper man for at komme i “nyttejob”, når man er ikke-jobparat.
Få ændret på ydelserne
Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er en stor økonomisk tilskyndelse til at blive erklæret uarbejdsdygtig.
Det kan betyde, at nogle unge fremstiller sig som ikke-jobparate. Dels for at få en langt højere ydelse og dels for at undgå at komme i nyttejob.
På den måde er ydelsesstrukturen med til at bringe de unge længere væk fra arbejdsmarkedet.
Det er meget problematisk, også fordi der er en tendens til, at mange personer bliver i kontanthjælpssystemet, når de først er kommet ind. Og unge skal på ingen måder tilskyndes til at blive i kontanthjælpssystemet.
Derfor bør man ændre på ydelserne, så der ikke er en økonomisk gevinst ved at blive erklæret ikke-jobparat. Udgangspunktet må altid være, at den unge har en vej tilbage til uddannelsessystemet og jobmarkedet.
Det ville klæde socialdemokraterne at holde op med at fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive forretning.
Vækst løfter mennesker ud af fattigdom. Det gælder også børn fra lavindkomstfamilier.