Har demokratiet ret til at forsvare sig selv med antidemokratiske midler?
Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?
Udgivet d.
25. januar 2022 - 13:06
Debat
Kommuner & regioner
Konkurrence
Produktivitet
Hvis du har indsendt en byggeansøgning til Københavns Kommune i foråret 2021, er der god mulighed for, at du stadig intet har hørt. Ganske vist skriver kommunen på sin hjemmeside, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for enfamiliehuse er fem og en halv måned, og at to ud af tre sager er afgjort inden for syv. Men når jeg snakker med menigmand og professionelle som f.eks. arkitekter, er der ingen, der kan genkende de tal.
Undskyldninger er der mange af. Problemer med at rekruttere sagsbehandlere. Corona. Mange byggesager. Nye regler. Det er alt sammen reelle udfordringer og sikkert også til daglig irritation for den ansvarlige borgmester, Line Barfod (EL). Der er bare to problemer med undskyldningerne.
For det første har andre kommuner præcis de samme udfordringer, så det kan ikke rigtig forklare, at København i 2020 –ifølge statistikken fra Kommunernes Landsforening – havde landets næstlængste byggesagsbehandlingstid, som var knap tre gange længere end landsgennemsnittet. For det andet er det ikke nyt. I 2019 havde kommunen også en af landets længste sagsbehandlingstider. Og det så ikke meget bedre ud i 2016-17.
Til sammenligning ligger andre store byer som Odense og Aalborg lidt bedre end gennemsnittet, mens Aarhus har sagsbehandlingstider på omkring halvdelen af landsgennemsnittet og – hold fast – under en femtedel af sagsbehandlingstiden i København.
Problemerne i København skyldes nok snarere inkompetence. Om den så skyldes personerne eller systemet, kan diskuteres, men faktum er, at det rammer borgerne. Ikke blot i form af usikkerhed om deres fremtidige byggeplaner, men også rent økonomisk.
Køber du en byggegrund i København (og de findes faktisk), skal du ifølge de arkitekter, jeg taler med, påregne knap halvandet år, inden du kan være sikker på at kunne flytte ind i din nye drømmebolig. Fire til seks måneder til at designe og bygge huset, og ca. et år til at vente på svar på din ansøgning. Altså et helt år med unødvendig dobbelt husleje, med usikkerhed om dine børns skole- og institutionsmuligheder og med frustrationer over kommunen. Erhvervslivet rammes naturligvis også. En analyse fra Ejendomdanmark viser, at omkostningerne alene i København er 100 mio. kr. om året for ejendomsvirksomhederne.
Hvad er løsningen? Man kunne begynde med at kigge på bygningsreglementet. Det er jo vanvittigt detaljeret og langt fra teknologineutralt. Det løser imidlertid ikke problemet med kommuner som København, hvor sagsbehandlingen år efter år er en farce. Her hjælper til gengæld konkurrence.
Der er rigeligt med eksempler på, at konkurrence fra private virksomheder får kommunerne til at oppe sig. Det er ikke nogen enkel opgave at skabe effektiv konkurrence på området. På den anden side kan indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) ikke sidde overhørig, at langsommeligheden i kommunerne koster borgere og virksomheder over 100 mio. kr. om året.
Bragt i Børsen d. 25. januar 2022.
Men hvordan skal vi egentlig forholde os til vores demokrati, når det kæmper for sin egen overlevelse med ikkedemokratiske midler?
Jeg kan godt blive bekymret for, at det helt legitime ønske om at styrke NATO vil blive brugt herhjemme som anledning til at introducere de allerede hårdt beskattede danskere for endnu en skat.