Hent Analysen
S og SFs forslag om forhøjelse af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil på sigt i høj grad blive betalt af almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomster.
Udgivet d.
18. september 2009 - 15:09
Analyse
Kapitalskat
Skat
S og SFs forslag om forhøjelse af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil på sigt i høj grad blive betalt af almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomster. Det skyldes, at højere selskabsskat indebærer færre investeringer, og det medfører lavere produktivitet. Den lavere produktivitet indebærer på længere sigt erfaringsmæssigt lavere løn. Dermed er selskabsskat en indirekte skat på lønmodtageres løn. For en gennemsnitlig lønmodtager vil reduktionen i lønnen på lang sigt udgøre ca. 0,8 pct. eller ca. 3.000 kr. om året. Når lønnen falder i Danmark, medfører det også lavere overførselsindkomster som følge af satsreguleringen. For en dagpengemodtager falder dagpengene med 1.500 kr. om året, mens en enlig pensionist vil opleve en reduktion på 1.000 kr. Den lavere realløn vil reducere den langsigtede beskæftigelse, da den lavere løn gør det mindre attraktivt at arbejde mange timer. Forhøjelsen af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil således reducere beskæftigelsen på lang sigt med ca. 2.500 personer.
S og SFs forslag om forhøjelse af selskabsskatten fra 25 til 28 pct. vil på sigt i høj grad blive betalt af almindelige lønmodtagere og personer på overførselsindkomster.
Økonomiske incitamenter er ikke hele ligningen, men det er også en del af ligningen når folk bliver skilt.
ABCepos: Hvis et lavtlønspar med to børn bliver skilt, giver det en udgift på 107.600 kr. årligt, hvilket i høj grad skyldes merudgifter til boligstøtte.