Sådan bør landbrugets drivhusgasser håndteres

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse

Landbruget bør betale en klimaafgift på 750 kroner for at udlede drivhusgasser fra dyr og marker, svarende til den generelle CO2-afgift.

 Landbruget fylder for meget i det danske klimaregnskab til at blive undtaget. Med de mål og krav, politikerne har valgt, ville det blive væsentligt dyrere, hvis landbruget ikke skal betale samme pris, viser ny analyse fra CEPOS.

 ”Udfordringen er, at en ren afgift vil ramme erhvervet meget hårdt. Det bør løses ved at kompensere landbruget, ikke ved en lavere pris på at udlede. I notatet skitseres en model for kompensation i form af et særligt kvotesystem,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

 Landbruget bør til gengæld fritages fra det politiske krav om en bestemt mængdemæssig reduktion i udledningerne i 2030 og andre planøkonomiske byrder. 

 ”Landbrugets udledninger er den sværeste nød at knække i klimapolitikken. Det kan blive meget dyrt både for samfundsøkonomien og erhvervet, hvis det ikke gøres rigtigt,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Resumé

Næste etape af grøn skattereform, som forventes aftalt i efteråret, skal primært omhandle landbruget. Analysens hovedkonklusioner er: 

  • Der anbefales en klimapris i landbruget svarende til den laveste pris på andre udledninger af drivhusgasser på 750 kr./ton CO2e, hvis 70 pct.-klimamålet opretholdes. Der ville være betydelige samfundsøkonomiske meromkostninger ved at fritage landbruget fra en generel klimaafgift, fordi landbrugets udledninger fylder så meget (landbrugets udledninger af andre klimagasser end CO2 svarer uden ny politik til 60 pct. af de samlede tilladte udledninger i Danmark under 70 pct.-målets loft). 
  • Der er ligeledes en unødvendig samfundsøkonomisk omkostning ved i stedet at indføre specifikke tilskud til drivhusgasreduktioner i landbruget. 
  • Reduktionspotentialet i landbruget er uhyre usikkert, hvilket er en yderligere begrundelse for at pålægge erhvervet en afgift frem for et kvantitativt mål. Derfor bør landbrugsaftalens kvantitative mål om en reduktion på 55-65 pct. samtidig falde bort eller højst fortolkes som en hensigtserklæring. Alternativt bør en eventuel manko allerede nu aftales dækket af kvoteannullering. 
  • 70 pct.-målet vil under alle omstændigheder medføre store omkostninger for erhvervet, medmindre der indføres kompenserende ordninger. Det bør overvejes at udmønte klimaprisen i landbruget i form af et gratiskvotesystem. 

Læs analysen her

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 297,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 297,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Otto Brøns-Petersen

    Analysechef

    +45 20 92 84 40

    otto@cepos.dk