Sådan får Danmark succes med at bekæmpe regulering og bureaukrati: Erfaringer med regelstop

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse

Internationale erfaringer fra blandt andet Canada viser, at deregulering er mulig, hvis der er reel politisk vilje til det. Og at der er store økonomiske gevinster ved at indføre et regelstop, viser ny analyse fra CEPOS

Før valget lagde statsminister Mette Frederiksen og resten af den socialdemokratiske regering op til et regelstop og egentlig deregulering, og flere partier har lignende politiske ønsker.

Der er flere eksempler på succesfulde regel- og byrdestop. Det bedste eksempel er fra British Columbia i Canada, hvor de i 2001 besluttede, at antallet af regler skulle reduceres med en tredjedel over tre år. Det lykkedes ved hjælp af en ’1 ind, 2 ud’-model for regler. I dag har de halveret antallet af regler.

”For borgerne i British Columbia var det selvfølgelig rart at slippe af med nogle af de kuriøse regler. Men det vigtigste resultat var, at virksomheder blev sat fri til at servicere borgerne bedst muligt. Det medførte en betydelig økonomisk vækst, og forskere har vist, at væksten i British Columbia i de efterfølgende år var 1 procentpoint højere som følge af dereguleringen. Overført til danske forhold svarer det til en øget vækst i BNP på omkring 25 milliarder kroner om året,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:

”Erfaringerne fra British Columbia er ’plug-and-play’. Det er noget, vi umiddelbart kan gøre i Danmark, hvis politikerne reelt vil. Det er ligesom med de offentlige finanser. Et budget har kun effekt, hvis politikerne reelt har tænkt sig at overholde det. Men de internationale erfaringer med regelstop viser, at sandsynligheden for succes stiger, hvis regeringen løbende offentliggør data for antallet af regler og samtidig sætter en deadline for, hvornår konkrete dereguleringsmål skal være opnået,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Resumé

Mette Frederiksen og S-regeringen lagde før valget op til et regelstop og egentlig deregulering. Flere partier har lignende politiske ønsker. Erfaringer fra bl.a. Canada viser, at deregulering er mulig, hvis der er reel politisk vilje til det. Og at der er store økonomiske gevinster ved at indføre et regelstop. 

  • Skiftende regeringer i Danmark har haft intentioner om at deregulere og afbureaukratisere. Det er imidlertid ikke lykkedes at nedbringe regelmængden i Danmark, som er tredoblet siden 1989. 
  • Men deregulering er muligt. British Columbia, Canada, besluttede i 2001 at regelmængden – defineret som antallet af ”regulatoriske krav” – skulle reduceres med 1/3 over 3 år. Dette lykkes ved hjælp af en ”1 ind, 2 ud”-model for regler. I British Columbia har man sidenhen holdt regelmængden nede ved at anvende en ”1 ind, 1 ud”-model. I 2021 er regelmængden i British Columbia 49% lavere sammenlignet med 2001.
  • Dereguleringen medførte en betydelig økonomisk vækst. Forskningen viser, at væksten i British Columbia i de efterfølgende år har været 1%-point højere som følge af dereguleringen. Overført til danske forhold svarer det til en øget vækst i BNP på ca. 25 mia. kr. pr. år.
  • Erfaringerne fra British Columbia viser desuden, at en ”1 ind, X ud”-model ikke nødvendigvis kan stå alene. Politisk vilje og lederskab, enkelhed, overvågning af regelmængden og en deadline for hvornår man ønsker at opnå konkrete dereguleringsmål, støtte fra organisationer, der repræsenterer små virksomheder, er andre vigtige elementer i en succesfuld dereguleringsreform. 

Læs analysen her

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 839,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 839,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):