”VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. Det er en god ambition, da der er 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst, hvoraf en del kan komme i job via nye reformer. Og den samlede udgift til overførselsindkomster udgør ca. 360 mia. kr. årligt. Så der er mange muligheder for at spare 5,25 mia. kr. og få 7.200 ekstra i beskæftigelse”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det anbefales bl.a. at reducere dimittendsatsen (dagpenge for nyuddannede) fra 13.000 kr. til 8.000 kr. Det øger beskæftigelsen med 4.000 personer og medfører en besparelse på 1,2 mia. kr. For personer med en lang videregående uddannelse er dimittendledigheden på ca. 25 pct. Det er en alt for høj ledighed, når man tænker på, at det er nyuddannede fra universiteterne. Med lavere dimittenddagpenge øges tilskyndelsen til at tage job, der ikke lige er 1., 2. eller 3. prioritet”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”SU’en kan desuden nedsættes med 10 pct. Det øger beskæftigelsen med 2.450 personer og medfører en budgetforbedring på 1,5 mia.kr. SU’en er i Danmark ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. Det taler for at justere SU’en ned. Seniorjob-ordningen kan afskaffes, hvilket øger den private beskæftigelse med 2.400 og forbedrer de offentlige finanser med 0,8 mia. kr. Desuden anbefales det at reducere den årlige stigning i overførselsindkomsterne (fra lønregulering til prisregulering) i 2024 og 2025. Det giver en besparelse på 1,1 mia. kr., og det øger beskæftigelsen med 1.100 personer. Inspirationen kommer fra Thorning-regeringens skattereform fra 2012, hvor en del af finansieringen blev fremskaffet ved at mindreregulere overførselsindkomsterne, så dagpenge, kontanthjælp mv. blev reguleret med lidt mere end inflationen frem for med lønudviklingen i perioden 2016-2023. Thornings mindreregulering løber kun frem til 2023 og anbefales her forlænget i årene 2024 og 2025”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
