Pressemeddelelse

Flere aktører i debatten har nævnt, at en ny regering bør øge beskæftigelsen med 50.000 personer. Det kan sagtens lade sig gøre, da der er velbeskrevne konkrete reformer, der kan øge beskæftigelsen med over 100.000 personer.

Hvis en kommende regering vil indføre reformer der øger beskæftigelsen, er der mange områder, man kan tage fat på. Ikke mindst hos de unge.

Danmark ligger nemlig helt nede på en 25. plads ud af 38 OECD-lande, når det kommer til beskæftigelsesgraden blandt 25-34-årige. Her er der primært tre håndtag man kan dreje på: SU, dimittend-dagpenge og studietiden på universitetet.

”Mette Frederiksen har lige før valget foreslået kortere studietid på universitetet. Det er et godt forslag, for arbejdsmarkedet har slet ikke brug for så meget akademisk specialistviden, ifølge Nina Smiths Reformkommission. Det er jeg helt enig i. Forslaget giver godt 6.000 i øget beskæftigelse,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Nina Smith har desuden foreslået omlægning af SU på kandidaten til lån. Det er blandt andet oplagt, fordi SU på kandidaten i høj grad går til personer med en pæn livsindkomst. Kombinerer man det forslag med en reduktion af SU’en på 20 procent og afskaffelse af det sjette SU-år, vil det øge beskæftigelsen med ca. 7.500 personer – blandt andet fordi nogle vil blive hurtigere færdig med studiet.

”Mette Frederiksen har allerede gennemført en god reform af dimittend-dagpengene. Men der er fortsat et pænt potentiale ved at reducere dimittend-dagpenge yderligere fra 9.500 kroner til 6.400 kroner, som svarer til SU-niveauet. Det vil øge beskæftigelsen med knap 3.500 personer, fordi unge nyuddannede akademikere hurtigere vil finde et job. Jeg ser ingen grund til, at unge nyuddannede akademikere har adgang til højere ydelser end unge ledige ufaglærte på kontanthjælp,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Forhøj topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget og afskaf efterlønnen

Andre reformer, der kan øge beskæftigelsen, er at hæve topskattegrænsen eller at forhøje beskæftigelsesfradraget – forslag, der allerede har været oppe at vende i valgkampen.

Mette Frederiksen ville under valgkampen ikke fuldstændigt afvise at hæve topskattegrænsen. Forhøjes topskattegrænsen med ca. 200.000 kroner til 750.000 kroner, vil det øge arbejdsudbuddet med ca. 6.000 personer for et beskedent statsligt provenutab på fire milliarder kroner.

”En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget er også oplagt, eftersom både Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti har lagt op til skattelettelser til lav- og mellemindkomster. Forhøjes beskæftigelsesfradraget med 9 milliarder kroner, vil det øge arbejdsudbuddet med 3.000 personer samtidig med, at en arbejderfamilie vil få en skattelettelse på 10.000 kroner årligt,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Også blandt seniorerne er der potentiale for at øge beskæftigelsen. Her peger Mads Lundby Hansen på at afskaffe efterlønnen, da nedslidte seniorer i stedet kan søge seniorpension eller førtidspension.

”Der er også gode muligheder for at øge beskæftigelsen blandt seniorerne. Det mest oplagte ville være at afskaffe efterlønnen – særligt set i lyset af, at Arnepensionen er blevet fredet af en række politikere. En afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med 18.000 personer i 2030. Herudover kunne man ekstraordinært øge pensionsalderen med tre måneder – så øges beskæftigelsen med ca. 8.000,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Med de skitserede reformer øges arbejdsudbuddet med godt 50.000 personer, og den samlede pakke er overfinansieret med ca. seks milliarder kroner. Det ville være en saltvandsindsprøjtning til både danskernes privatøkonomi og til dansk økonomi som helhed.

Resumé

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)