Særligt én af Pensions­kom­mis­sio­nens anbefa­linger fortjener mere plads i rampelyset

Af Jørgen Sloth.

Bragt i Børsen d. 22. oktober 2024.

Pensionsdebatten har raset siden august, hvor Mette Frederiksen meldte ud, at Socialdemokratiet ikke længere vil følge Velfærdsaftalens planlagte forhøjelser af folkepensionsalderen.

I fravær af et konkret forslag fra Socialdemokratiet har debatten kredset om Pensionskommissionens forslag om en langsommere stigning i folkepensionsalderen. Et forslag, der svækker de offentlige finanser med 29 mia. kr. årligt.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Pensionskommissionens rapport fra 2022 alene handler om netop dette forslag. Men Pensionskommissionen har en lang række andre anbefalinger, som også fortjener en plads i rampelyset.

Pensionskommissionens (og mit) udgangspunkt er, at der ikke bør være aldersdiskrimination. Særydelser bør ikke tildeles på baggrund af alder. Det er desværre i stor stil tilfældet i dag, hvilket betyder, at støtten i mange tilfælde er målrettet de ældre frem for dem med de største behov.

Historisk har det måske ikke været det store problem, fordi pensionister tidligere typisk også havde lave indkomster. Men pensionister har oplevet stor fremgang i indkomsten de seneste årtier, hvilket bl.a. skyldes arbejdsmarkedspensionerne.

Og det er en fantastisk succes. Så pensionister er i dag ikke at finde på samfundets bund. Men det bør vi så også indrette ydelserne efter.

Det grelleste eksempel på denne aldersdiskrimination er boligstøtten, som er op til fem gange så gunstig for folkepensionister som for ikkepensionister: En typisk enlig folkepensionist uden opsparing kan således få 3300 kr. i månedlig støtte til betaling af huslejen, mens det tilsvarende beløb for en ikkepensionist er 700 kr. Dvs. en 67-årig folkepensionist kan få op til fem gange så meget i boligstøtte som en 66-årig.

Det er svært at finde gode argumenter for denne forskelsbehandling. Der er derfor gode takter i Pensionskommissionens forslag om at regulere boligydelsen med priser frem for lønninger. Det vil frigøre et provenu på 3 mia. kr.

Derudover foreslår Pensionskommissionen også en afskaffelse af både varmetillægget, mediechecken og den særlige pensionistrabat i ejendomsværdiskatten. Igen fordi det er ydelser eller skatterabatter, der er baseret på alder.

Pensionskommissionen foreslår desuden en udvidelse af den obligatoriske opsparingtil – ud over overførselsindkomster – også at omfatte beskæftigede, som ikke indbetaler til pension.

Personer med høje indkomster i løbet af arbejdslivet kan få fuld folkepension, hvis de undlader selv at spare op til pension. Dvs. free-ride på andre skatteydere.

Forslaget om øget obligatorisk pensionsopsparing er derfor en god start, fordi man dermed i højere grad selv sparer op til pension, frem for at lade andre skatteydere stå for den opgave.

Ovenstående er glimrende forslag fra Pensionskommissionen. De fortjener også at blive en del af pensionsdebatten.