I et nyt notat sammenlignes effekten på den strukturelle beskæftigelse af reformer under VK-regeringen (2001-2011), Fogh (2001-2009), Løkke (2009-2011) og Thorning (2011-2013).
”Thorning regeringen har på godt to år gennemført nyttige reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 40.000 personer. Men der skal vedtages en del yderligere reformer, såfremt man skal nå niveauet fra VK-perioden. Såfremt Thorning i perioden 2011-2020 skal gennemføre lige så omfattende reformer som VK-regeringen (2001-2011), kræver det nye reformer, der øger beskæftigelsen med yderligere 102.000 personer. Skal der gennemføres reformer, der har lige så stor effekt som under Fogh-regeringen, skal der gennemføres yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet med 23.000 personer. Skal man nå op på Løkke-niveau, skal der leveres ekstra reformer svarende til 38.000 personer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det bemærkes, at der i dag er 2,1 millioner danskere på overførselsindkomst. Dermed er der fortsat et potentiale for at øge beskæftigelsen gennem reformer. Det kan være reformer af kontanthjælp, dagpenge, efterløn, folkepension og skat. Siden vækstplanens fremlæggelse i foråret har det været opfattelsen, at man i højere grad skal fokusere på øget produktivitet frem for øget arbejdsudbud. Men det er ikke tilstrækkeligt. Hvis man via reformer får løftet produktiviteten svarende til 20 mia. kr. vil det blot øge den gennemsnitlige årlige BNP-vækst med under 0,1 pct. point frem mod 2030. Man bør derfor både fokusere på øget arbejdsudbud og øget produktivitet. Frem mod 2030 står vi til den 5. laveste økonomiske vækst ud af 30 OECD-lande svarende til ca. 1,5 pct. årlig vækst. Det er betydeligt lavere end i Sverige, Finland og Norge" siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det fremgår, at Fogh gennemførte reformer, der øgede den strukturelle beskæftigelse med 64.000 personer i 2020. Det drejer sig om 3 skattereformer og diverse arbejdsmarkedsreformer, herunder bl.a. starthjælp, kontanthjælpsloft mv. Hertil kommer Velfærdsreformen fra 2006, der indførte højere efterløns- og pensionsalder samt levetidsindeksering. Det øger den strukturelle beskæftigelse med knap 250.000 personer i 2040”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Effekten af reformerne under Løkke udgør ca. 78.000 personer. De kommer primært fra forkortet dagpengeperiode samt tilbagetrækningsreform”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Thorning har gennemført reformer, der frem mod 2020 øger beskæftigelsen med 23.000 personer som følge af skattereform, kontanthjælpsreform mv. Frem mod 2020 er ambitionen for Thorning-regeringen at øge beskæftigelsen med yderligere 6.000 personer gennem nye reformer. På langt sigt vil skattereform og førtidspensionsreform øge beskæftigelsen med yderligere 11.000 personer. Dermed bringes den samlede langsigtede effekt af reformerne op på ca. 40.000 personer, når de ikke-realiserede reformer på 6.000 personer indregnes”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
