CEPOS logo

Sammenligning af reformer under Thorning og Løkke

Udgivet d.

22. september 2014 - 15:34

Analyse

Vækst

CEPOS udsender i dag et notat, der sammenligner reformer siden 2008 under VK- og Thorning-regeringen. Fokus er på reformernes forbedring af de offentlige finanser, der har været på 2,75 pct. af BNP eller ca. 52 mia. kr. i 2020.

”Opdeler man reformerne på, hvem der har gennemført dem, så har VK-regeringen gennemført reformer, der forbedrer de offentlige finanser med 2½ pct. af BNP eller 47,6 mia. kr. Dvs. at VK-regeringen har leveret ca. 90 pct. af reform-bidraget til at forbedre de offentlige finanser. Det skyldes især reformen af efterløn og folkepension samt genopretningspakken, der indførte offentlig nulvækst, halverede dagpengeperioden og øgede skatterne. Thorning-regeringen har gennemført reformer, der forbedrer de offentlige finanser med ¼ pct. af BNP svarende til knap 5 mia. kr. Når Thorning-administrationen har gennemført færre reformer, der forbedrer de offentlige finanser hænger det naturligvis sammen med, at disse stort set var finanspolitisk holdbare, da Thorning-regeringen tiltrådte ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Tallene illustrerer, at det er en lidt hård udmelding, når Thorning-regeringen taler om, at de overtog et håndværkertilbud fra VK-regeringen. Reformerne der lukkede hullet på de offentlige finanser var stort set gennemført, da Thorning-regeringen tiltrådte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

 ”Samlet set er der gennemført betydelige reformer siden finanskrisen ramte Danmark i 2008 og som tydeliggjorde, at der var behov for at forbedre de offentlige finanser. Reformerne har samlet set forbedret den strukturelle saldo med 2,75 pct. af BNP eller 52 mia. kr. Det betyder, at de offentlige finanser er holdbare på lang sigt, og at der er strukturel balance i 2020.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS udsender i dag et notat, der sammenligner reformer siden 2008 under VK- og Thorning-regeringen. Fokus er på reformernes forbedring af de offentlige finanser, der har været på 2,75 pct. af BNP eller ca. 52 mia. kr. i 2020.

Relateret artikel

CEPOS’ bilreform: et opgør med skæve og høje afgifter

27. september 2025

Elbiler er underbeskattede, mens benzin- og dieselbiler er overbeskattede. Dertil er registreringsafgiften særligt upræcis ift. de eksterne omkostninger. CEPOS foreslår en reform af bilafgifterne, der skal gøre op med de skæve og høje afgifter på biler.

Relateret artikel

Har regeringens afbureaukratisering i staten allerede tabt pusten?

25. september 2025

CEPOS har opgjort statens personaleforbrug til ledelse og administration (omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede) for perioden fra første kvartal 2011 til og med andet kvartal af 2025

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed