Sammenligning af socialhjælp i nordiske lande

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

I et nyt notat sammenligner CEPOS rådighedsbeløbet (indkomst fra kontant- socialhjælp fratrukket skat, husleje, daginstitution mv.) for kontanthjælpsmodtagere i de nordiske lande (Danmark, Sverige, Finland og Island). Der er i beregningerne taget højde for prisforskellene landene imellem. Det fremgår, at niveauet for kontanthjælp er relativt højt i Danmark i forhold til vores nabolande. Tallene er udarbejdet af Nordisk Socialstatistisk Komité under Nordisk Ministerråd.

"En dansk modtager af socialhjælp har generelt flere penge mellem hænderne, når husleje, skat og andre faste udgifter er betalt, end socialhjælpsmodtagere i de øvrige nordiske lande. F.eks. har en enlig med 1 barn et dobbelt så stort rådighedsbeløb som i Sverige. I Danmark udgør rådighedsbeløbet 770 EURO om måneden, mens rådighedsbeløbet i Sverige udgør 382 EURO. Det samme gælder, når vi sammenligner niveauet med Finland og Island. Her ligger det danske niveau 77 pct. højere end i Finland og 39 pct. højere end i Island", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

"Også når vi ser på andre familietyper, som f.eks. en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn eller et par med to børn, er rådighedsbeløbet mærkbart højere i Danmark end socialhjælpen i de øvrige nordiske lande. For enlige uden børn ligger niveauet 47 pct. over niveauet i Sverige, ligesom det er højere end i Island og Finland. Dette billede gentages, når man ser på par med 2 børn", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

"Det høje kontanthjælpsniveau i Danmark svækker incitamentet til at tage et arbejde. En enlig kontanthjælpsmodtager med 1 eller 2 børn får således kun en fremgang på ca. 1000 kr. om måneden ved at tage et ufaglært fuldtidsjob. Danmarks Statistik har fundet, at 46 pct. af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. For at gøre det mere attraktivt at arbejde vil jeg derfor anbefale, at Thorning-regeringen i den kommende kontanthjælpsreform indfører et "gyldent princip", som indebærer, at en kontanthjælpsmodtager altid skal have et ekstra råderum på minimum 2.000 kr. om måneden ved at tage et typisk lavtlønnet ufaglært job. Det kan gøres ved at justere kontanthjælpen ned, så "job-gevinsten" altid udgør minimum 2.000 kr. om måneden", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Endvidere kan man ændre på satsreguleringen, så kontanthjælpen vokser langsommere end lønningerne. Dette lægger regeringen også op til i skattereformen, som indebærer en mindreregulering af kontanthjælpen på ca. 5 pct. point (sammenlignet med den nuværende regulering af kontanthjælpen) frem mod 2022. Alternativt kan man forbedre incitamentet til at arbejde ved at øge beskæftigelsesfradraget, herunder særskilt for enlige forsørgere. Det bemærkes dog, at særlig det generelle beskæftigelsesfradrag i praksis er ineffektivt til at øge arbejdsudbuddet sammenlignet med lavere topskat. ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 485,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 485,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser i samme kategori

    Se alle