Venstre har i sit finanslovsforslag foreslået, at der genindføres omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager. Og det er en god idé lyder det fra CEPOS, som i et nyt notat har analyseret de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af, at Folketinget i 2009 afskaffede selskaber og fondes muligheder for at få dækket deres udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Også selvom de vandt sagen over SKAT.
”En gennemgang af praksis viser nu, at mindst to principielle skattesager kun er blevet ført, fordi de pågældende selskaber fik økonomisk støtte fra eksterne parter, der ønskede sagernes principielle spørgsmål ført. Begge sager faldt ud til selskabernes fordel. Og netop disse to sager illustrer med al tydelighed ulempen ved, at politikerne i 2009 afskaffede selskabers mulighed for at få dækket deres udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Selv i de sager, som selskaberne og fondene vinder over SKAT, kan de risikere at stå tilbage med økonomisk tab bagefter”, siger skatteekspert og erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.
”Nok har disse to selskaber været heldige, at andre aktører har støttet dem økonomisk til at kunne føre sagerne mod SKAT. Men retssikkerhedsmæssigt er det problematisk, hvis selskaber ikke kan få omkostningsgodtgørelse, selvom de vinder sagen over SKAT. Risikoen er, at skattesager, som kan have principiel karakter, ikke bliver ført, alene af den årsag, at selskaberne ikke har råd til dyre sagsomkostninger, selvom de mener at have retten på deres side. Det resulterer i, at en forkert afgørelse kan danne præcedens for SKATs fortsatte ”forkerte” praksis”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.
”Men derudover strider det også mod enhver form for rimelighed, at SKAT kan påføre et selskab og en fond et uberettiget økonomisk tab, fordi SKAT foretager en forkert skatteligning. I den ene af de sager, som vi har set på, endte selskabet uforskyldt med at betale 44.310 kr. for meget i skat. Kun fordi det modtog økonomisk støtte fra en ekstern part, kunne det betale sig at føre sagen, så den kunne få sine penge retur igen” siger Henriette Kinnunen, CEPOS.
”Det er derfor positivt, at Venstre – som var med til at afskaffe omkostningsgodtgørelsen for selskaber og fonde – nu er parate til at genindføre den. Retssikkerhedsmæssigt er det ganske enkelt uholdbart, hvis retsstillingen skal basere sig på, om skatteyderen har råd til at føre en omkostningstung skattesag eller ej, i stedet for om reglerne nu også anvendes korrekt", siger Henriette Kinnunen, CEPOS.
"Samtidig vil genindførelse af omkostningsgodtgørelse opveje den lovgivningsmæssige forskelsbehandling, der i dag eksisterer mellem ellers identiske og konkurrerende virksomheder. Som reglerne er i dag, kan en virksomhed drevet i personlig regi således godt få omkostningsgodtgørelse, mens en tilsvarende virksomhed der drives i selskabsform, ikke kan”, forklarer erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.
Siden 2009 er Skatteministeriets udgifter til omkostningsgodtgørelse faldet markant. Statens udgifter til omkostningsgodtgørelse udgjorde således i 2009 og i 2010 henholdsvis 164,5 mio. kr. og 168,2 mio. kr. mens udgifterne i 2011 og 2012 var reduceret til henholdsvis ca. 133, 9 mio. kr. og 136, 1 mio. kr. Den lille stigning på 1,7 pct. fra 2011 til 2012 kan forklares ud fra et højere antal sager, da den gennemsnitlige udgift per sag er faldet.
”Samlet set er statens udgifter til sagkyndig bistand i skattesager – dvs. udgifter til Kammeradvokaten – steget. Det er sket samtidig med, at selve udgifterne til omkostningsgodtgørelse per sag er faldet. Med den ene hånd opruster SKAT således sine juridiske kompetencer, mens de med den anden hånd lægger sten i vejen for, at selskaber og fonde kan gøre det samme", slutter Henriette Kinnunen, CEPOS.
