CEPOS logo

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne

Udgivet d.

11. februar 2016 - 15:30

Tank&Tænk

Kapitalskat

Skat

Selskabsskat betales af virksomheder. Eller gør den? I dette hæfte forklarer Otto Brøns-Petersen, hvorfor selskabsskatten i sidste ende er en skat på lønmodtagere i form af lavere løn og dermed også har betydning for dem på overførselsindkomster.
Bør selskaber ikke betale skat af deres indkomst, når nu personer skal? Det kan synes indlysende
rigtigt og bliver da også ofte anvendt i den politiske debat. Der er dog to vigtige pointer at være opmærksom
på.
For det første er det i sidste ende kun personer, der kan betale skat. Selskaber er abstraktioner – de
er kun “juridiske personer”. Indkomsten tilfalder selskabets ejere. I dag, hvor pensionskasser ejer en
stor del af verdens aktier og andre værdipapirer, tilfalder indkomsten ofte pensionsopsparerne. Pensionskasser
og andre investorer er internationale, og derfor er det ikke nødvendigvis danske sparere,
der er de endelige ejere af danske selskaber. Det kan lige så godt være engelske og italienske pensionsopsparere,
ligesom danske pensionsopsparere ejer engelske, italienske og mange andre selskaber.
For det andet rammer beskatningen ikke nødvendigvis den, der formelt betaler en skat. Det kaldes for
skatternes “incidens”. F.eks. er det detailhandlen, som indbetaler moms af forbrugsvarer, men byrden
af momsen bæres af forbrugerne.
Selskabsskatten er netop et eksempel på en skat, hvor incidensen er et andet sted end hos indbetaleren.
Det er velkendt blandt økonomer, at selskabsskatten i sidste ende er en skat på lønmodtagerne i
det land, hvor selskabets aktivitet ligger. Selskabsskatten betales naturligvis formelt af selskabet, men
det er lønmodtagerne, som bærer byrden gennem en lavere løn.
I Danmark, hvor overførselsindkomsterne reguleres i takt med lønningerne, medfører selskabsskatten
også lavere overførselsindkomster end ellers. Og fordi lønningerne i den offentlige sektor er bestemt
af lønnen i den private sektor, er også offentligt ansatte med til at bære selskabsskatten, selv om det
offentlige ikke formelt er selskabsskattepligtig.

Hent Artiklen

Hæftet forklarer, hvorfor selskabsskat i praksis bæres af lønmodtagere gennem lavere løn og dermed også påvirker personer på overførsler.

Relateret artikel

Store offentlige underskud og gæld frem til 80’erne er afløst af sunde offentlige finanser

23. januar 2026

ABCepos: Hen mod slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne under statsminister Anker Jørgensen (S), voksede de offentlige underskud til at udgøre over 9 pct. af BNP i 1982

Relateret artikel

Konsekvenser af at afskaffe mellemskat, topskat og toptopskat

22. januar 2026

ABCepos: Konsekvenser af at afskaffe mellemskat, topskat og toptopskat

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed