Regeringen har netop fremsat et nyt lovforslag, der skærper beskatningen af generationsskifter i familieejede virksomheder og dermed kan resultere i, at en række af virksomheder bliver tvunget til enten at vente med et generationsskifte eller helt må dreje nøglen om. I sit netop afsendte høringssvar til Skatteministeriet kritiserer CEPOS derfor regeringen for at haste en så kompliceret lovgivning igennem uden først at analysere, hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for virksomhederne, herunder vurdere om det forventede skatteprovenu overhovedet står mål med de samfundsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. færre arbejdspladser:
”De ændrede regler vil betyde, at en række reelle erhvervsvirksomheder fremover vil blive betragtet som pengetanke og dermed ikke længere kan gennemføre generationsskifte med såkaldt skattemæssig succession. Skattemæssig succession har givet de familiedrevne virksomheder mulighed for at overdrage deres aktier i virksomheden til nære familiemedlemmer uden at beskattes ved selve overdragelsen. Først når aktierne sælges vil de blive beskattet. Det har givet virksomhederne mulighed for at koncentrere sig om at investere, skabe arbejdspladser og ikke mindst vækst”, siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS, der samtidig påpeger, at Regeringen nu trækker tæppet væk under virksomhederne ved at kræve, at de fremover lægger en kontant betaling i skatter og afgifter på 50,7 pct. ved generationsskifte.
Ifølge de nuværende regler, er der først tale om en ”pengetank”, hvis 75 pct. af selskabets indtægter vedrører passiv pengeanbringelse i finansielle aktiver eller udlejning af fast ejendom. Regeringen nedsætter nu denne procentgrænse til 25 pct., hvilket betyder, at et langt større antal virksomheder fremover vil blive ramt af en særskat ved generationsskifte og dermed skal lægge en kontant betaling, når virksomheden går i arv.
”Regering har dog overset, at lovforslaget ikke kun rammer de rene pengetanke, men derimod også reelle og velfungerende produktionsvirksomheder, der er med til at holde Danmark oven vande og skabe de arbejdspladser og den produktion og vækst, som vi har så hårdt brug for. Den nye og hårde beskatning kan resultere i, at virksomhederne ikke kan generationsskifte, da de ikke kan fremskaffe den fornødne finansiering, at de drænes for kapital og dermed kommer ud med et underskud på op til 70 mio. kr., eller helt må dreje nøgle om”, påpeger Henriette Kinnunen.
”Retssikkerhedsmæssigt er det et alvorligt problem for det danske erhvervsliv, at skattereglerne ændres i takt med de politiske vinde. Det skaber et ustabilt skattesystem, der reelt gør det umuligt for virksomheder at planlægge og ruste sig til fremtiden og særligt i forhold til de familieejede at gøre sig klar til et kommende generationsskifte. Erhvervslivet har længe efterspurgt et stabilt skattesystem med klare retningslinjer, så de ved, hvad de skal forholde sig til. Det ønske har regeringen altså valgt ikke at komme i juleposen”, siger Henriette Kinnunen.
”Det problem forstærkes af, at Regeringen ikke giver virksomhederne den nødvendige høringsfrist til at komme med deres indsigelser i forhold til lovforslaget. Med en høringsfrist på kun tre dage, virker det som om, at Regeringen allerhelst bare vil lukke ørene overfor virksomhedernes behov. Det er derfor retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at Regeringen ikke lever op til sin egen målsætning i regeringsgrundlaget om at sikre bedre og mere realistiske høringsfrister”, konkluderer Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS.
På den baggrund anbefaler CEPOS, at Regeringen først og fremmest udskyder lovforslaget, og nedsætter et udvalg, som også på et erhvervs- og samfundsøkonomisk niveau kan vurdere, hvordan en kommende generationsskiftemodel kan se ud. Som minimum bør regeringen sikre, at lovforslagets konsekvenser for de danske familieejede virksomheder fremover bliver evalueret.
