Skæv kritik af dagpengeeffekter i Mette Frederiksens reform

Der var jubel i fagbevægelsen, da vismandsrapporten blev offentliggjort. Rapporten blev læst som en sønderlemmende kritik af Finansministeriets beregning af beskæftigelseseffekter i Mette Frederiksens reformpakke »Danmark kan mere 1«.

Virkeligheden er en helt anden. Vismændenes rapport blev læst forkert og rapporteret forkert i danske medier, hvilket vismændene selv bærer en del af skylden for. Blandt andet skrev Finans.dk: »Vismænd trækker tæppet væk under Finansministeriets regnemodel for dagpenge«. Det er imidlertid helt forkert. Vismændenes kritik omhandler nemlig kun et lille og forholdsvis ubetydeligt hjørne af disse dagpengeberegninger.

Mette Frederiksen sænker med reformen dimittenddagpengene og reducerer perioden, hvor man kan modtage dimittenddagpenge fra to til et år. Dimittend-dagpenge er dagpenge til nyuddannede fra blandt andet universiteterne. De udgjorde før reformen knap 14.000 kroner om måneden og nedsættes til 9.500 kroner. Til gengæld øges dagpengene til 23.000 kroner fra cirka 19.500 kroner for udvalgte grupper de tre første ledighedsmåneder.

Finansministeriet opererer med to effekter af ændringer i dagpengene. »Afgangseffekten« omhandler dagpengemodtageres villighed til at tage et job. »Tilgangseffekten« ser på beskæftigedes tilbøjelighed til at forlade et job for at gå på dagpenge. Højere dagpenge sænker afgangseffekten og øger tilgangseffekten.

Vismændene ser i deres rapport udelukkende på sidstnævnte effekt, nemlig tilgangseffekten. Vismændene skriver decideret, at den er central i Finansministeriets beregninger i »Danmark kan mere 1«. Det er imidlertid forkert. Tilgangseffekten driver ifølge Finansministeriet kun fem-ti procent af beskæftigelseseffekten fra dagpengeforslagene i »Danmark kan mere 1«. Afgangseffekten fra ledig til job står for 90-95 procent af effekten. Den effekt kritiserer vismændene ikke – tværtimod påpeger de, at afgangseffekten er »veletableret«.

Vismændene kritiserer dermed kun et meget lille hjørne af regeringens dagpengeeffekter. Forhøjelsen af dagpengene til 23.000 kroner reducerer beskæftigelsen med 800 personer, mens lavere dimittenddagpenge øger beskæftigelsen med 8.000 personer, ifølge Finansministeriets skøn. Og vismændene kan tilmed ikke vurdere, om Finansministeriets samlede tilgangseffekter er over- eller undervurderede. Tilbage står, at vismændene ikke udfordrer Finansministeriets skøn i »Danmark kan mere 1«, ligesom de ikke leverer et alternativt bud på, hvordan man i så fald skulle regne, og hvad effekterne så ville blive.

Vismændene burde i deres rapport have gjort tydeligt opmærksom på, at de kun så på et lille hjørne i beregningerne svarende til fem-ti procent af beskæftigelseseffekten af regeringens forslag. Hvis man havde skrevet det, ville medieomtalen have været helt anderledes.

Tilbage står, at der fortsat er et stort beskæftigelsespotentiale i dagpengeændringer. Dels kan man sænke dimittenddagpengene yderligere fra 9.500 kroner til 7.500 kroner om måneden. Hvorfor skal nyuddannede akademikere have mere i offentlig ydelse end ledige kontanthjælpsmodtagere under 30 år? Det er ikke logisk.

Derudover kan man sænke dagpengeperioden fra to til for eksempel et år. Det vil ifølge Finansministeriet øge beskæftigelsen med hele 22.000 personer. Desuden bør man aflyse Mette Frederiksens forhøjelse af dagpengene fra 19.500 kroner til 23.000 kroner for dem, der har været i beskæftigelse i to år og i A-kasse i fire år. De 23.000 kroner i dagpenge svarer til en løn på 25.000 kroner, fordi man ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag, når man er på dagpenge. Mange tusinde lønmodtagere tjener under 25.000 kroner om måneden. Det er ikke rimeligt, at man kan få mere på dagpenge, end man kan tjene ved et lavtlønsjob. Afskaffelsen af den høje sats på 23.000 kroner og dermed en tilbagevenden til dagpenge på 19.500 kroner vil øge beskæftigelsen med 800 personer. Meldingerne fra de borgerlige partier tyder på, at dagpengene sættes ned til 19.500 kroner, hvis der kommer en borgerlig regering. Det giver en budgetforbedring på en halv milliard kroner, som kan bruges på for eksempel et højere beskæftigelsesfradrag.

Jeg kan godt forstå, at der er danskere, der vil have en bedre dagpengedækning end 19.500 kroner. Her er den gode nyhed, at der er et veludviklet forsikringsmarked, hvor man kan købe en tillægsforsikring. Det koster kun 300 kroner om måneden at købe en forsikring, der giver 5.000 kroner ekstra i dagpenge.

Hvorfor i alverden skal kassedamen betale unødvendigt meget i skat, for at højere lønnede skal have ekstra dagpenge?

Bragt i Berlingske d. 11. juni 2022.