Skat, human kapital og uddannelse

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

I dette notat belyser CEPOS den økonomiske gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Udgangspunktet i notatet er, at en forøgelse af arbejdsstyrkens human kapital (fx som følge af øget uddannelse) blandt medarbejdere indebærer en højere produktivitet og dermed en højere indkomst. Det bidrager til en større samlet indkomst i Danmark og en større skattebase. Endvidere har regeringen en målsætning om, at andelen af en ungdomsårgang med videregående uddannelse skal øges fra 45 til 50 pct. Internationale undersøgelser underbygger, at der er en signifikant sammenhæng mellem den privatøkonomiske gevinst ved at uddanne sig og optaget på universiteter. 

Høje og progressive indkomstskatter reducerer gevinsten ved at uddanne og dygtiggøre sig. Herudover svækkes også tilskyndelsen til at vælge uddannelser, der typisk indebærer en høj indkomst (da lønpræmien bliver beskattet relativt hårdt). Notatet viser, at en person med en lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener ca. 16 mio. kr. (efter skat) over et livsforløb, mens en ufaglært i gennemsnit tjener 9 mio. kr. Forrentningen af at tage en lang videregående uddannelse i Danmark er på ca. 11 pct., når der sammenholdes med et karriereforløb som ufaglært. Forrentningen af en videregående uddannelse ligger i midterfeltet internationalt og ”holdes oppe” af verdens højeste SU. I modsat retning trækker, at Danmark har OECD’s snævreste lønspredning og et af de mest progressive skattesystemer. Dygtiggørelse og uddannelse, der ikke er ”SU-berettiget”, bliver således beskattet meget hårdt. CEPOS anbefaler, at det privatøkonomiske afkast af uddannelse øges ved, at mellem- og topskat fjernes, så alle på arbejdsmarkedet betaler 43 pct. i marginalskat. 

For en person med en lang videregående uddannelse vil det øge livsindkomsten i forhold til en ufaglært med 1,5 mio. kr. og forrentningen af uddannelsen øges med 10 pct. Forslaget vil bidrage til, at flere tager en videregående uddannelse, fordi det økonomiske afkast øges, ligesom det bliver mere attraktivt at afslutte sit studie hurtigere (efter skat-lønnen øges med 13.000 kr. det første år man er på arbejdsmarkedet). Dette er interessant i forhold til, at regeringen har en målsætning om, at flere skal tage en videregående uddannelse, og at den skal afsluttes hurtigere. Herudover vil en fjernelse af mellem- og topskat kunne bidrage til, at unge i højere grad vælger en uddannelse, der giver et større samfundsøkonomisk afkast (fx en naturvidenskabelig uddannelse frem for en humanistisk uddannelse).

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 107,4 KB

    Del denne side

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 107,4 KB

    Del denne side