Skattelettelser finansieret af lavere vækst i det offentlige forbrug reducerer presset på arbejdsmarkedet

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse, der viser, at lavere marginalskat finansieret af lavere vækst i det offentlige forbrug reducerer presset på arbejdsmarkedet. Analysen er relevant, bl.a. fordi regeringen skal beslutte om råderummet i 2018 på 4,7 mia. kr. skal anvendes på lavere skat eller offentligt forbrug. Analysen er udarbejdet på baggrund af de multiplikatorer, som Finansministeriet anvender.

"Der er begyndende tegn på mangel på arbejdskraft i en række brancher, og ledigheden forventes at nå det strukturelle niveau i 2018. I forhold hertil har blandt andre nationalbankdirektør Lars Rohde advaret imod at give skattelettelser, fordi det ifølge Lars Rohde kan føre til overophedning. Men skattelettelser i 2018 finansieret af lavere offentligt forbrug vil tværtimod have en afdæmpede effekt på arbejdsmarkedet. Årsagen er, at når det offentlige forbrug reduceres, har det på kort sigt en relativ stor effekt på den offentlige beskæftigelse, fordi kommunerne bruger færre penge på medarbejdere. På det tidspunkt en skattelettelse gennemføres, er aktivitetseffekten på kort sigt mindre, bl.a. fordi danskerne sparer en del af pengene op, dvs. de går ikke til forbrug med det samme. Desuden indebærer lavere marginalskat også øget arbejdsudbud, hvilket også reducerer presset på arbejdsmarkedet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

"Hvis væksten i det offentlige forbrug i 2018 reduceres fra 0,8 pct. til 0,3 pct. (som regeringsgrundlaget lægger op til), og budgetforbedringen på 2½ mia. kr. bruges på lavere bundskat, vil det på kort sigt reducere efterspørgslen på arbejdskraft med 2.900 personer sammenlignet med en situation, hvor pengene anvendes på offentligt forbrug. Hvis topskatten i stedet lettes, bliver effekten lidt lavere på 2.700 personer i 2018. Også i 2019 vil beskæftigelsen blive reduceret”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

"På længere sigt vil scenariet med lavere marginalskat øge arbejdsudbuddet og dermed også beskæftigelsen, fordi den lavere marginalskat gør det mere attraktivt at arbejde ekstra. For 2½ mia. kr. kan bundskatten sænkes med ca. 0,3 pct. point, hvilket løfter beskæftigelsen via udbudseffekter med knap 1.000 personer. Topskatten kan lempes med knap 5 pct. point for 2½ mia. kr., hvilket løfter beskæftigelsen via udbudseffekter med ca. 3.000 personer. Hvis råderummet anvendes på offentligt forbrug, er effekten 0 personer på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen på sigt. Stigningen i den offentlige beskæftigelse modsvares af lavere privat beskæftigelse" siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 616,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 616,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle