Skattelettelser i toppen giver mest arbejdsudbud for pengene

Øget arbejdsudbud er »den nye tids valuta«, ikke penge. Sådan lyder det nu fra Mette Frederiksen og de to andre partiledere i SVM-regeringen.

SVM har en ambition om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer. Ambitioner er gode, men konkrete reformforslag er endnu bedre. Ifølge Finansministeriet har SVM gennemført reformer, der øger arbejdsudbuddet med 13.000 personer. Og planlagte reformer af skat og SU kan øge arbejdsudbuddet med yderligere cirka 10.000. Der udestår altså fortsat en reformmanko på mere end 20.000 personer.

Jeg har kun ros til overs for meldingen om, at arbejdsudbuddet skal øges. Men SVM er indtil videre tavse om, hvor disse cirka 20.000 personer skal komme fra. Så her følger lidt inspiration.

På skatteområdet er der gode muligheder for at øge arbejdsudbuddet. Vi har i dag meget høje marginalskatter (skat på den sidst tjente krone) på op til 56 procent. Hvis man vil øge arbejdsudbuddet, får man klart mest for pengene ved at lette i toppen. Tre milliarder kroner i lettelse gennem højere topskattegrænse øger arbejdsudbuddet med 4.700 personer, mens højere beskæftigelsesfradrag giver 900 personer. Det vil sige, at højere topskattegrænse er fem gange så effektivt som det beskæftigelsesfradrag, SVM vil bruge fire ud af fem milliarder kroner på i deres skattereform. Hvis SVM mener alvorligt, at arbejdsudbud er den nye tids valuta, burde de i højere grad fokusere på lettelser i toppen.

Der er også mange gode muligheder for at øge arbejdsudbuddet gennem reformer af indkomstoverførsler.

Er man nedslidt, har man mulighed for at søge om seniorpension og førtidspension. Men samtidig har vi både efterløn og Arnepension, som giver mulighed for tidlig tilbagetrækning uden nedslidning som kriterie. Hvis både efterløn og Arnepension afskaffes, øges arbejdsudbuddet med 18.000. Nu er det nok for meget at håbe, at Mette Frederiksen afvikler sit eget prestigeprojekt, Arnepensionen. Afskaffes kun efterlønnen, øges arbejdsudbuddet med 6.500 i 2030.

Studerende kan se frem til høje indkomster, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Laver man en stor SU-reform, der både omlægger SUen på kandidatdelen til lån, reducerer SUen med 20 procent, mindreregulerer frem til 2030 og afskaffer det sjette SU-år, giver det et øget arbejdsudbud på cirka 10.000.

Dagpengeperioden er på to år, efter at vi siden 1990erne har reduceret den løbende og senest reducerede den fra fire til to år i 2010. Men hvis der er brug for arbejdskraften, er det så ikke i overkanten at give mulighed for to år på dagpenge? Hvis dagpengeperioden forkortes til halvandet år, øger det arbejdsudbuddet med 9.500 personer, ifølge Finansministeriet.

I Danmark har vi indrettet os med høje indkomstoverførsler og høje marginalskatter på arbejde. Begge dele holder arbejdsudbuddet nede. Reformer af indkomstoverførsler og lavere skat er en velafprøvet vej til øget arbejdsudbud.

I øvrigt er det en overset pointe, at hverken S, V eller M var voldsomt ambitiøse i valgkampen hvad angår reformer, der øger arbejdsudbuddet. En CEPOS-analysefra valgkampen viste, at ud af de partier, som havde fremlagt en økonomisk 2030-plan, så var SVM-partierne faktisk de mindst ambitiøse.

Nu skal det retfærdigvis siges, at ikke alle partier fremlagde planer. Men alligevel er det bemærkelsesværdigt, at for mindre end et år siden, så var de partier, som nu kalder arbejdsudbud den nye tids valuta, altså ikke særligt ivrige efter at øge arbejdsudbuddet. Andre partier som Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Konservative og De Radikale var langt mere ambitiøse. Det giver et fingerpeg om, hvem SVM kan få med på at lave reformer.

Bragt i Berlingske den 28. august 2023