De såkaldte skatteudgifter trænger til et eftersyn
De såkaldte skatteudgifter er svulmet i al ubemærkethed. Ifølge Skatteministeriets opgørelse er de steget med en tredjedel fra 2020 til 2021 og frem.
Udgivet d.
24. oktober 2018 - 12:55
ABCepos
Afgifter
Skat
Siden valget i 2015 har først Venstre-regeringen og siden VLAK-regeringen gennemført skattelettelser for i alt ca. 16 mia. kr. Skattelettelserne har øget beskæftigelsen med ca. 4.000 personer.
For en LO-familie med to børn og en VW-Golf giver skattelettelserne en årlig gevinst på 12.000 kr., jf. figuren. Uden bil opnår LO-familien en skattelettelse på 9.000 kr. En HK-familie med en Peugeot 208 får en gevinst på 7.700 kr. En direktørfamilie med en Audi A6 får 25.000 kr. ekstra ud af reformerne, mens en funktionærfamilie med en Passat får 20.000 kr. ekstra til rådighed.
Målt i forhold til familiernes disponible indkomst (dvs. efter skat), er indkomstfremgangen omtrent den samme for alle fire familier (2,3-3 pct.). Dvs. skattelettelserne har haft en omtrent neutral effekt på uligheden mellem de fire familier.
Der er indregnet effekter af tre nedsættelser af registreringsafgiften, aftalen om lavere skat på arbejde fra 2018, erhvervsaftalen fra 2017 (aktiesparekonto, investorfradrag, lavere afgifter), afskaffelse af PSO’en, afgiftsnedsættelser i Finansloven for 2016 (NOx-afgift og reklameafgift) og skattelettelser i Finansloven for 2018 (BoligJob og fri telefon), afskaffelsen af licensen samt energiaftalen.
For de 16 mia. kr. der er gennemført skattelettelser for, kunne man alternativt have fået en flad marginalskat på 40 pct. Det ville have øget beskæftigelsen med ca. 16.000 personer.
I tabellen herunder fremgår en detaljeret opgørelse, hvor man kan se, hvor meget de enkelte reformer bidrager til den samlede skattelettelse for hver familietype. Desuden indgår også et pensionistpar og et kontanthjælpspar.
De såkaldte skatteudgifter er svulmet i al ubemærkethed. Ifølge Skatteministeriets opgørelse er de steget med en tredjedel fra 2020 til 2021 og frem.
Mette Frederiksen vil have en “realistisk” folkepensionsalder. Og derfor vil hun fra 2030 ikke stemme for de planlagte forhøjelser af pensionsalderen.