Skatteministeriet: Lavere topskat kan få flere unge på universitetet

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Når unge skal vælge uddannelse, er der en del faktorer, der spiller ind. Der kan være tale om interesse, påvirkning fra forældre og venner samt forventninger til bedre indtjening som følge af uddannelse. Bl.a. OECD har flere gange fremhævet, at der er en sammenhæng mellem den økonomiske gevinst ved at uddanne sig og optag på f.eks. universiteter. I skatteministeriets StØV-rapport (Skatternes Økonomiske Virkning) er der foretaget beregninger, der viser, hvorledes økonomiske incitamenter kan spille ind på unges valg af uddannelse. 

Rapporten finder eksempelvis, at med en nedsættelse af topskattesatsen til 10,4 pct. (svarende til et umiddelbart provenutab på 5 mia. kr. i 2008-priser) fås godt 12.000 flere højtuddannede personer i arbejdsstyrken i løbet af 40 år som følge af uddannelseseffekten. Dette svarer til en stigning på 3,2 pct. i antallet af højtuddannede. Dette skyldes, at lavere topskat vil øge den disponible indkomst mere for højtuddannede end for lavtuddannede, og derfor vil flere begynde på universitetet. Dermed virker topskat som en skat på uddannelse. Omvendt finder rapporten, at et øget beskæftigelsesfradrag vil få færre til at tage en lang uddannelse. Dette skyldes, at progressionen i skattesystemet øges. Det betyder, at den relative fremgang i den disponible indkomst vil vokse mere for personer med korte uddannelser end for personer med lange uddannelser. Anvendes 5 mia. kr. på beskæftigelsesfradraget finder Skatteministeriet, at der vil blive 8.000 flere kortuddannede og 8.000 færre højtuddannede.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 88,9 KB

    Del denne side

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 88,9 KB

    Del denne side