Skatteministeriets brug af Kammeradvokaten er fordoblet på 5 år

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

I 2009 afskaffede den daværende VK-regeringen selskaber og fondes mulighed for at få omkostningsgodtgørelse i skattesager. Det vil sige, at selv hvis selskabet eller fonden vinder en sag over SKAT, kan de risikere at stå tilbage med et økonomisk tab. På baggrund af nye interne tal fra Skatteministeriet viser CEPOS i et nyt notat, at Skatteministeriet dog samtidig i stigende grad opruster sine juridiske kompetencer ved at hente bistand hos Kammeradvokaten. På bare 5 år er Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten mere end fordoblet, så de i dag udgør over 110 mio. kr. Vel at mærke uden, at antallet af skattesager ved Landsskatteretten og domstolene er steget i den pågældende periode.

"Retssikkerhedsmæssigt er det et stort problem, at man med den ene hånd opruster SKATs egne juridiske kompetencer med øget bistand fra Kammeradvokaten, mens man med den anden hånd lægger sten i vejen for, at selskaber og fonde kan få den fornødne sagkyndige bistand i skattesager. Det skaber en retssikkerhedsmæssig og økonomisk ubalance mellem skatteyderne på den ene side og SKAT på den anden", siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.  
 
"Den manglende omkostningsgodtgørelse gør, at mange selskaber og fonde afholder sig fra at klage over SKATs forkerte afgørelser, hvis det ikke kan svare sig rent økonomisk. Risikoen er, at selv principelle sager ikke bliver ført, og at SKATs "fejlagtige" afgørelser således vil danne præcedens fremadrettet", siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.

"Ingen skatteydere, som vinder deres skattesag over SKAT, bør risikere at stå tilbage med et økonomisk tab, hvis de har retten på sin side. Jeg vil derfor anbefale, at regeringen følger forslaget fra De Konservative og genindfører ordningen med omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde. På den måde udjævner man også den retssikkerhedsmæssige skævhed, der i dag eksisterer mellem selskaber som er personligt drevet og virksomheder drevet i selskabsform, hvor kun førstnævnte i dag kan få omkostningsgodtgørelse”, foreslår erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 382,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 382,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016