Dette CEPOS-notat viser, at der i perioden 2011-2013 sker en skattestigning på ca. 21 mia. kr. (knap 1,2 pct. af BNP). Skattestigningen er mere end dobbelt så stor som Nyrups Pinsepakke fra 1998. På lang sigt betyder skattestigningen tabt velstand på 11-16 mia. kr., fordi det bliver mindre attraktivt at arbejde og investere.
”Det er en kraftig skattestigning, som dansk økonomi udsættes for i disse år, og det kommer på et særdeles uheldigt tidspunkt, hvor dansk økonomi humper af sted. Skattestigningen er umiddelbart på 35 mia.kr., og den er med til at forklare, hvorfor Danmark har lavvækst i disse år. En så stor skattestigning er nærmest opskriften på at slå væksten ned i dansk økonomi. Skattestigningerne hæmmer såvel det private forbrug som investeringerne. Fraregner man den del af skattestigningen, der er likviditetsforskydninger, så er der tale om en samlet skattestigning på 21 mia. kr. eller 1,2 pct. af BNP.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos
”Der er tale om en af de største skattestigninger i nyere Danmarkshistorie. Sidst der fandt en kraftig skattestigning sted var ved Pinsepakken i 1998, der forøgede skattetrykket med ½ pct. af BNP i årene 1999-2002. Den blev indført for at tage fart ud af dansk økonomi og særligt det private forbrug. Pinsepakken var en hovedårsag til, at det private forbrug faldt svagt i årene 1999-2001. Skattestigningen i årene 2011-2013 er mere end dobbelt så stor som Pinsepakken. På samme måde som Pinsepakken reducerede privatforbruget, så vil de kraftige skattestigninger også ramme privatforbruget. Dette sker på et meget uheldigt tidspunkt, hvor dansk økonomi i forvejen halter afsted med meget lav vækst ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos
”Skattestigningerne kommer særligt fra Forårspakke 2.0, som betyder skatteforhøjelser på 11 mia. kr. bl.a. som følge af højere grønne afgifter. Genopretningspakken, hvor beløbsgrænserne i skattesystemet bliver fastfrosset indebærer en skattestigning på 12 mia. kr. Finansloven for 2012 indebærer en skattestigning på 7½ mia. kr. som følge af øgede afgifter på sodavand, øl og slik, ligesom lønmodtagere beskattes, hvis de får en sundhedsforsikring af deres arbejdsgiver. Endelig medfører aftalen om den nye skattereform et merprovenu i 2013 som følge af omlægningen af kapitalpensioner. ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos
”En så stor skattestigning er nærmest opskriften på at slå væksten ned i dansk økonomi. Skattestigningerne hæmmer såvel det private forbrug som investeringerne. Skattestigningen øger verdens højeste skattetryk, og det er et problem i en globaliseret verden, hvor lande konkurrerer om investeringer, dygtige medarbejdere og varemarkedet. Min opfordring er, at man fremover lader være med at hæve skatter og i stedet sænker skatterykket mærkbart. Dette leverer regeringens finanslov ikke, da skatterne hæves med 660 mio. kr. I øvrigt leverer de seneste års kraftige skattestigninger et godt argument for et skattestop. OECD har fundet, at en skattestigning på 1 pct. af BNP kan reducere velstanden med ½-3/4 pct. af BNP. Så både set fra et kort og langsigtet perspektiv er det ret uheldigt, at skatterne sættes kraftigt op i årene 2011-2013.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos
Likviditets-forskydningerne drejer sig bl.a. om loftet over indskud på ratepensioner på 100.000 kr. i Forårspakke 2.0, loftet over indskud på ratepensioner på 50.000 kr. på FL12 og omlægningen af kapitalpensioner i den seneste skattereform. Disse tiltag indebærer store engangsprovenuer.
