Skatter på fast ejendom er næsten fordoblet siden 2001 på trods af skattestoppet

CEPOS har i et nyt notat set på udviklingen af boligbeskatningen, siden skattestoppet trådte i kraft i 2001. 

”Mange har den opfattelse, at boligbeskatningen i Danmark er lav og har været faldende på grund af det skattestop, VK-regeringen indførte i 2001. Men det er ganske enkelt en misforståelse. Tværtimod er skatterne, som både udgør grundskylden og ejendomsværdiskatten, på fast ejendom næsten fordoblet siden 2001 på trods af skattestoppet, som i princippet fastfrøs ejendomsværdiskatten i kroner og ører. Og sammenlignet med øvrige EU-lande, er Danmark det land, med undtagelse af Storbritannien, der beskatter fast ejendom mest. Boligbeskatningen ligger i Danmark på 2,1 pct. af BNP, hvorimod beskatningen gennemsnitlig i de øvrige EU-lande ligger på 0,8 pct. af BNP, hvilket er mindre end halvdelen af den danske beskatning. Og kun Grækenland og Frankrig har af de 27 EU-lande haft en større stigning i skattetrykket på fast ejendom i løbet af 00’erne ”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”Målt i beløb er de samlede skatter på fast ejendom steget fra 22 mia. kr. i 2001 til 38 mia. kr. i 2012. Og heraf er provenuet fra ejendomsværdiskatten steget fra 8,4 mia. kr. til 13 mia. kr. i 2012. Der er flere årsager til, at beskatningen er steget på trods skattestoppet. For det første kan grundskylden fortsat stige med op til 7 pct. Grundskylden stiger bl.a. i forbindelse med forbedringer eller såkaldte omvurderinger, og her minder skattestoppet mere om en henstandsordning. For det andet stiger beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten f.eks. når ejendomme forbedres, nye ejere kommer til mm.  På den måde har skattestoppet slet ikke været så effektivt, som mange har troet”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS. 

”Intet tyder således på, at skattestoppet har bidraget stærkere til konjunkturerne i Danmark end i andre lande eller skabte en boble på ejendomsmarkedet. Tværtimod ligger EU-gennemsnittet for beskatningen væsentligt lavere end i Danmark og er steget mindre. Der er derfor ingen konjunkturpolitiske argumenter for at ændre på skattestoppet. Derimod kan der på længere sigt være grund til at overveje, om selve ejendomsværdiskatten igen bør følge ejendomspriserne af hensyn til balancen i beskatningen af anden kapitalafkast. I så fald kunne skatten sættes ned, så den effektive skat ikke blev højere”, foreslår analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS. ”Det er dog afgørende ikke at gamble med boligejernes forventninger. Det slår igennem på friværdierne med det samme”.